Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stærkest — (Sælsomme Fortællinger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 614
Gang — de to Maskinkarle var pludselig gaaede helt
frem, helt frem i Kulissen, saa man maatte kunne se
dem i Salen.
— Men pludselig flyttede jeg mig og skubbede mig
ind imellem dem — frem.
— Hvordan var det, han talte? hvordan var det, han
førte sin Stemme . .
.
— Hvordan var det dog, det lød?
— Jo, jo — til Helvede . . . som en Grammofon . .
.
— De var alle blevet staaende. Maskinfolkene ogsaa,
lyttende allesammen.
— Hvordan er det, Crangier taler, hviskede Direk-
tøren.
— Da vendte jeg mig og sagde højt (mens jeg følte
det, som om min egen Rygsøjle skælvende dirrede i
min Nakke)
:
— Han taler fuldkommen rigtigt, sagde jeg.
— Ja, næsten, svarede Direktøren, der var blevet
graahvid som et Stykke Fajance.
— Jeg rørte mig ikke:
— Gaa bort, saa han kan se mig, sagde jeg.
—- _Crangier havde rejst sig fra Moderens Seng . .
.
mens en Mumlen eller mindre end en Mumlen, en Lyd
som man flyttede paa sig, lød fra Salen
— Gaa, gentog jeg
:
— Nu havde Crangier vendt sig . . . nu saa han paa
mig, hen mod min Plads — — og han talte rigtigt.
Men Øjnene, Øjnene ... jeg kunde altsaa ikke beherske
hans Øjne.
— Jeg maa, sagde jeg til mig selv, jeg maa kunne
vinde Magt over hans Øjne.
— Og, mens jeg samlede al min Vilje og al min
Nervestyrke i mine udspilede Hænder, førte jeg dem
frem foran mig, medens jeg stirrede paa Crangiers An-
sigt og hele mit Legeme sitrede.
— Regissøren var ikke gaaet. Han stod bagved mig,
som vilde han belure mig (og det vilde han ogsaa, jeg
er vis paa det, han og Bratt, de to vidste, hvad der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
