Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stærkest — (Sælsomme Fortællinger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
613 STÆRKEST
— Og jeg hørte med et Salens Stilhed og at Sang
var inde, at Sang talte, som han skulde, og at Salen var
stille — mens jeg blev ved, som jeg havde gjort det
længe (nu vidste jeg, jeg havde gjort det længe) at føre
min flade Haand med udspilede Fingre op og ned bag
Crangiers Ryg, op og ned bag hans Rygrad. En Tomme
fra hans Rygrad.
— Hør, de er stille.
Det var Direktøren, der talte.
— Ja, de er stille, gentog Regissøren og, nær ved
hinanden saå de to Herrer ud, som indsugede deres
Ansigter Salens Lytten.
— Hannah kom ud for at hente Børnene.
— Nu er det Dem, Crangier, sagde Direktøren.
— Ja, svarede Crangier og min Haand strøg hastigt
hen over hans Hoved.
— Paa Scenen blev de ved at tale, i Salen blev de
ved at lytte, tættere, tættere lyttede de, Sang gik ud og
Hannah ind igen
:
— Hurtigt, hurtigt, raabte jeg efter hende, mens Bi-
fald lød.
— Nu, nu.
— Jeg havde grebet Crangier om hans Haandled og
klemt til, som man klemmer om en Hals, man vil kvæle
:
— Nu, nu.
— Ja, ja, svarede han, og hans Øjne levede
:
— Hvisk det til mig.
— Ja, svarede jeg og slap ham og bøjede mig frem
og lige ind i hans Øren hviskede jeg det : Mo’er, Mo’er,
der er hans første Ord.
— Tak, Tak.
— Nu.
— Styrt saa ind — og pas paa Dørtærsklen.
— Han var derinde og han havde skreget sit „Mo’er-
Mo’er".
— Godt, svarede jeg og faldt tilbage mod Stolpen.
hvor jeg stod.
— Det gik, sagde Direktøren og Regissøren paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
