Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stærkest — (Sælsomme Fortællinger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 620
— Der gik nogle Ryk som Dødskamps-Ryk gennem
det udmagrede Legeme.
— Ja, hviskede han,
— Saa staa op, sagde jeg og rejste mig selv.
— Staa op (og mine Øjne badede hans Ansigt). Det
er paa Tiden.
— Han rejste sig.
— Sæt Dem, sagde jeg.
— Og han satte sig.
— Hører De, hvad jeg siger? sagde jeg og blev foran
ham.
— Hans Blik var vristet i mit.
— Ja, jeg hører.
— Og forstaar De mig?
— Han førte Haanden frem mod Kanten af sit Bord
som for at have Støtte:
— Ja, jeg forstaar Dem.
— Saa tag Dem sammen, Crangier, sagde jeg og
talte bestandig paa samme Maade:
— De skal spille anden Akt.
— Ja, nu.
— Og endnu haardere sagde jeg
:
— Og De var umulig i første.
— Hans Legeme skjalv
:
— Ja, sagde han.
— Han talte som en Tigger, ja, som en Tigger, jeg
ofte saa i Rue Lacepéde, i en af mine Venners Port,
saadan talte han
:
— For jeg saa Dem ikke.
— Nej, sagde jeg : jeg var gaaet. Det var min Fejl.
— Og idet jeg pludselig forandrede min Stemme og
førte min Haand hen mod hans Haar, sagde jeg
:
— Fejlen var min, kære Marcel, det var min Fejl.
— Aa nej, aa nej, det var mig, der ikke havde Kræf-
ter, hviskede han, og han strakte Hovedet tilbage som
for at komme tættere til min Haand : De er saa god
imod mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
