Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stærkest — (Sælsomme Fortællinger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
621 STÆRKEST
— Jeg saå mit eget Smil i Spejlet, mens jeg blev
ved at stryge hans Haar
:
— Ja, ja, sagde jeg og blev ved at føre Haanden hen
over hans Hoved, mens Crangier havde lukket sine
Øjne.
— Deres Haand linder, sagde han : det er, som den
bragte Liv.
— Synes De? sagde jeg kærtegnende, med den sam-
me Stemme, og jeg tog ikke mine Øjne fra Spejlet — jeg
vilde, jeg maatte se mig selv, vilde se, hvordan jeg saå
ud, medens jeg myrdede et Menneske.
— Sig saa Scenen, sagde jeg.
— Crangier aabnede Øjnene
:
— Ja, og mens Aarerne overbrede sprang frem i
hans skælvende Tindinger, sagde han sin Scene som
læste han, under en sidste Villen, Bogstav for Bogstav
og Lyd for Lyd frem af en Stentavle — og jeg havde
klæbet mine Øjne i hans.
— Godt, godt.
— Nu var der ogsaa Liv i Deres Øjne.
— Var der? Tak.
— Gør Dem saa færdig.
— De gaar da ikke, sagde han, og han vendte sig
som i Angst.
— Nej, svarede jeg (og jeg tænkte : Nej, vær Du kun
rolig, jeg slipper Dig ikke mer, jeg skal nok blive.)
— Tak . . . hvor De er god.
— Han vilde rejse sig og tage et eller andet og
kunde ikke, for Fødderne vilde ikke bære ham.
— Jeg har ikke Kræfter, sagde han, greben af en ny
Angst.
— Vent, sagde jeg. Og jeg aabnede Døren og raabte
paa en Paaklæder.
— Bring mig min Champagne, sagde jeg, og mens
vi ventede, holdt jeg Crangiers Haand, der skjalv i min
som Kroppen af en skræmt Fugl.
— De skal drikke et Glas, sagde jeg : det vil give
Dem Kræfter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
