Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stærkest — (Sælsomme Fortællinger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
623 STÆRKEST —
— Crangier havde lænet sig til sit Gelænder og nik-
kede hen imod mig — kort og bestemt . . . Aa, saadan
havde jeg før set et Menneske nikke med sit Hoved,
Emile Henry, da han løb frem mod Guillotinen.
— Tæppet var oppe, og i samme Nu, paa Sekundet
steg en forvirret Uro op fra Salen — en Rømmen sig,
en Halvlatter, der ikke brød løs, en Uro som af kryd-
sende Vejr stod op fra Salen : De havde set Crangier . .
.
og Uroen blev hysset ned.
— Det er dem, der har hørt om den skandinaviske
Opfattelse, tænkte jeg.
— Og Crangier gik og han talte og han var ...
— Han var Sangs Søn, Elias.
Manden fra Norden holdt inde, og Sveddraaberne stod
over hans Pande som havde det været i dette Nu, han
skulde paatvinge et andet og afmægtigt Legeme sin
Vilje og sin Sjæl.
Frangois Carville havde lænet sit Hoved til Rumæ-
nierens Skulder.
Manden fra Norden rettede sit Legeme
:
— Det var en Torden, der brød løs, da han gik.
Crangier var kommen ud — som en fortumlet og en
drukken stod han lænet til Kulissen : Hør, hør, sagde
jeg, mens de i Salen blev ved at skrige, og jeg tror ikke,
han hørte . .
.
Og jeg vendte mig og gik. Det var altsaa noget, der
var sket og — (Manden fra Norden krængede sin Mund)
under hele Resten af Aftenen skænkede jeg ikke Cran-
gier en Tanke. Vilde jeg ikke huske ham eller var han
virkelig glemt — som den, der kan gaa? Jeg véd det
ikke. Jeg véd kun, at jeg huskede ham slet ikke.
— Før alt var forbi og Scenen allerede var mørk og
Rumiéres ventede nedenfor Trappen — da faldt det mig
ind : Aa, Crangier ; Du maa dog sige Manden Farvel . . .
— Jeg gik hen ad Gangen og bankede paa. Menne-
sket skulde lige til at gaa. Han havde sin Hat, den elen-
dige Hat, i Haanden : Jeg vilde netop, sagde han, vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
