Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - Prolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 14
L’hombrebord om Tirsdagen. „Skidt Historie . . . Folk
som Høg burde ikke gifte sig. Linien er færdig, Kraften
er opbrugt : denne har Dispositioner til Melankoli, de
andre er Drønnerter, baade Borgmesteren og Landman-
den. Ja, det er s’gu ikke Spøg for Stakkelen." Dr. Her-
mansen satte sig fastere i Stolen og trykkede Brillerne
fastere over Næsen. „Og skulde Kandidaten giftes, bur-
de han s’gu have ta’et en Malkepige, saa der var kom-
met tykt Blod ind i Familien." — De andre lo. — „Ja
det er min Mening. — For Stella er det Synd og Skam.
Hun maatte ha’e en Kraftkarl. Der er Ansats til Bryst-
syge i Moderens Familie. Det bli’r et rart Roderi, naar
de Svagheder kommer sammen. Men forhaabent-
lig faar den Kavaler da ingen Børn, saa det bli’r sidste
Akt . . . Ellers Gud hjælpe Afkommet!"
Excellencen modtog Svigerdatteren uden at blinke;
hans Frue var mindre behersket, men Ludvig lod sig
ikke sige ; om Efteraaret fik han Embede og i November
stod Brylluppet. Det var 52.
I Ægteskaber, som er sluttet efter saa kort et Be-
kendtskab, er man altid udsat for at tage fejl. Heller
ikke Stella havde maaske, da hun blev Fru Høg, ret
vidst, hvad hun gjorde — maaske var der nok et og an-
det, hun savnede, nogen Glød, nogen stærk Hengivelse,
muligvis ogsaa nogen Styrke. Men hun var meget ung
og meget ungdommelig, kendte lidet til Verden og end-
nu mindre til Kærligheden. I Begyndelsen troede hun
næsten, alt var, som det burde være, og da hun lidt efter
lidt langsomt opdagede, at det ikke var det, var det nær-
værende allerede blevet hende en Vane.
Ludvig mente, han havde giftet sig med et Barn. Han
gav hende alt, hvad han havde, men det var kun Rester.
Det gik mere og mere op for ham selv og andre, at han
var ødelagt, at hans Liv var gnavet i dets Rod ; han blev
meget melankolsk, og naar han nu var munter, ytrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
