Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - Prolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 HAABLØSE SLÆGTER
hans gode Lune sig ved bidende Sarkasmer, der hud-
flettede andre. Han og Stella var saa forskellige som Nat
fra Dag.
I de første Par Aar, de var gift, legede Stella endnu
med Dukker, eller hun spillede Komedie for Høg. Hun
græd, naar han gik ud, og hun var bange i Mørke. Hun
havde en livlig Fantasi, holdt af at pynte sig ud med
Slør og Blomster og spillede „Operaer" paa Klaveret.
Det var et Ruskomsnusk af Melodier, som hun satte
Ord til, mens hun spillede.
Undertiden om Aftenen, naar Høg var inde — hele
Dagen var han enten ude eller paa sit Værelse — klæd-
te hun sig ud som Nonne og gav lange Scener, hun selv
lavede, hvori den grusomme Fader altid havde tvunget
den Ulykkelige til at gaa i Kloster og skilt hende fra hen-
des trofaste Elskede; eller hun tog Brudekjolen paa og
dansede Menuet eller legede Kirke. En Aften kom hun
ind og sagde, at hun vilde overraske ham, og han maatte
ikke gaa ind i Stuen, inden Stuepigen kaldte paa ham.
Da Ludvig kom ind i Stellas Kabinet, var der hængt
Lagener paa alle Væggene, og Stella laa hvid i Ansigtet
midt paa Gulvet i en stor Møbelkasse, som var behængt
med sort Flor og dækket med Lagener. Hun havde sin
hvide Kjole paa og Myrthekrans over Sløret. Ludvig
blev uhyggelig til Mode, Sveden sprang frem paa hans
Pande, og han kom til at ryste stærkt. Saa tog han me-
get ublidt og heftigt og rev Stella ud af Kassen. Men hun
lo ellevildt og sagde, at hun var Julie i Gravkammeret.
Helst vilde hun dog læse højt. Hun tiggede Ludvig
om at læse med sig, og naar han vilde, kunde de sidde
til langt ud paa Natten og læse. Hun havde en dejlig
Stemme; undertiden kunde han blive helt bedaaret der-
af og fortabte sig i Lovtaler. Hun lo kun. „Ja," sagde
hun, „jeg er ikke født til at være Herredsfoged-Kone!"
Saaledes levede de i Begyndelsen. Men efterhaanden
som Stella blev ældre, indsaa hun, langsomt, men sik-
kert, at deres Ægteskab var en noget ulige Alliance, at
han var gammel og h u n ung, og at det, han gav, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
