- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
17

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - Prolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

17 HAABLØSE SLÆGTER
Maaned : Lægen maatte i den syvende Maaned forbyde
hende at danse.
Barnets Fødsel varede et Døgn ; Lægen mente, Stella
havde snøret sig for stærkt under Svangerskabet.
Da Drengen endelig var født, troede Jordemoderen,
han var blind, han vejede kun fem Pund og kom straks
i Urtebad; man svøbte ham i Bomuld. Den tredie Dag
troede de, Drengen var død, Huslægen dyppede ham i
Isvand, og han kom til Live igen.
Stella laa længe syg.
Lige fra den første Dag havde hun omfattet Drengen
med en næsten feberagtig Ømhed, og han fik i Daaben
hendes Yndlingsnavn William.
Tiden gik, og tre Aar efter nedkom Stella med en
Datter.
Samme Aar om Efteraaret døde Excellencen som Rid-
der af Elefanten. Han døde stærk, som han havde levet.
Vaagekonen sad ved Sengen og holdt hans Puls, Ex-
cellencen saå paa Uhret over Sengen, spurgte: „Den
bli’r svagere?" —;
„Ja, Deres Excellence." Atter Tavs-
hed. Foran Sengen Vaagekonen, knælende, ubevægelig;
Excellencen rolig, skinnende bleg med lukkede Øjne.
Saa det samme Spørgsmaal og det samme Svar.
„Ja, Deres Excellence." Ordene faldt som en Spade
Jord paa et Kistelaag. Og igen ganske tyst.
„Svagere?"
„Ja, Deres Excellence"
Inde i den anden Stue stod Ludvig, Stella og Borg-
mesteren. Ludvig støttede sig mod en Marmorkonsol
og hulkede. Borgmesteren legede tankeløst med en Pa-
pirkniv, Stella stod lige ved Døren, hun havde løftet
Fløjlsportiéren og bøjet sig frem for at lytte. Man hørte
intet uden Taffeluhrets spinkle Dikken.
Excellencens Spørgsmaal lød som en utydelig Mum-
len ; de kunde intet skelne, men hver Gang de hørte
Stemmen, bøjede de sig frem med tilbageholdt Aande-
dræt.
Undertiden hørte man Samtale fra Hendes Naades
H. B. IH 2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free