Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - Prolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 18
Værelse. Fruen laa til Sengs, hun var begyndt at gaa i
Barndom. Hun raabte nu og da hæst paa Pigen. Ludvig
fo’r sammen, naar han hørte det.
Stella gik hen og standsede Uhret. Inde i Sygeværel-
set lød Aandedragene tungere, tungere. De var til Alo-
de, som skulde Tavsheden kvæle dem.
Excellencen rørte sig i Sengen.
„Rejs mig op," sagde han meget højt. Det lød næsten
som et Raab.
De løb alle ind. Stella og Vaagekonen stablede Puder
op bag den døendes Ryg. Ludvig og Broderen stod ved
Fodenden. Det var, som de mærkede Døden gaa forbi
sig.
Den døende rejste sig helt op i Sengen, stemmede
Fødderne mod Fodenden, saå stift frem med de brustne
Øjne.
„Nu kommer det," sagde han. Det hvide Hoved sank
tungt ned paa hans Bryst — de fo’r alle sammen og gik
et Skridt frem.
Saa afbrødes Stilheden af en pludselig fremvældende
Hulken. Excellencen var død.
Man havde aldrig set et saadant Følge i Stiftsbyen.
Man var strømmet sammen for at følge fra hele Stiftet,
Kongen lod sig repræsentere ved sin første Adjutant.
I sin lange Tale ytrede Biskoppen, at man med denne
Mand begravede en svunden Tid, og at det var smukt at
se saa mange vise Respekt for det, hvis Tid var omme,
men som man dog burde hædre, fordi det var Fædrenes
Gerning. Den nye Tid havde større Krav og haabede at
bære i sit Skød en større og rigere Lykke. Men man
burde sænke sine Faner for hver den, der, som denne
Mand, indenfor sit Syn — var det end snævert — hav-
de gjort sin Pligt og ydet sit bedste.
Hans Højærværdighed var national-liberal . .
.
Saaledes blev Excellencen Høg begravet. —
Nogle Maaneder efter blev Ludvig Høg forflyttet, han
skulde være Byfoged i Randers.
Stella var fortvivlet derover. Den sidste Aften, før de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
