Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 38
nene for at besinde sig, for at se, om han endnu laa paa
Loftet bag Gardinerne.
Saa maatte han flygte. Han red gennem Storm og Slud,
jaget, forfulgt, Regnen piskede imod ham, gennemblødte
hans flagrende Kappe; der var Horn, som klagede og
kaldte, Hestetrampen, Angst i tykt Mørke. Saaledes
drømte William ofte.
Eller han drømte, han var umaadelig rig. Han badede
sig i duftende Vand, ligesom Prinsen i Eventyret, han
spiste aldrig andet end dejlige, kvægende Frugter, og han
giftede sig med den dejligste Kvinde i Riget. Hun havde
en hvid Kjole med blaa Sløjfer ligesom Julie paa Danse-
skolen, som havde sagt, hun holdt mest af ham, men som
alligevel havde grædt en Gang, han havde kysset hende
henne bag Døren: „Det var saa haardt," sagde hun.
Men nu var hun hans Dronning, og han tilbad hende og
kyssede hende paa Hænder, der var ligesaa marmor-
hvide som Bengerds. Men der kom onde Tider, og de
blev skilte. Hun gik ned ad den høje Trappe, grædende,
viftende med sit hvide Slør — et langt, sølvbroderet
Slør, saa smukt og saa flagrende —og han stod paa Al-
tanen alene. Saa kastede han sig ned paa Altangulvet og
kyssede det Sted, hvor hun havde staaet.
Det havde han ogsaa gjort, da den lille Harriet rejste.
De havde leget Kirke sammen. Nina var Præst, Harriet
var Brud, han var Brudgom. Stella havde pyntet dem
begge to. Alteret var lavet i Kabinettet, Dukkerne var
Følget; Stella spillede en Galop paa Klaveret. Men Har-
riet og William var gloende røde i Hovederne og gik
uden at se paa hinanden op til Altret, hvor Nina messede
og gav dem smaa Ringe af Guldperler.
William troede, det var Alvor, og midt, mens Nina
messede, gav Harriet sig til at græde. Den næste Dag
skrev William et Digt om en Fe og nogle Violer, Stella
lo af det, saa Taarerne løb hende ned ad Kinderne. Men
William havde givet Harriet det, da han var henne at
sige Farvel. De stod ude i den lille Gang ved Loftstrap-
pen, der var ganske mørkt dér i Gangen. Han kyssede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
