- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
39

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

39 HAÅBLØSE SLÆGTER
hende, og hun omfavnede ham med begge sin Arme, og
Taarerne flød fra dem begge. Saa kaldte Moderen paa
ham, men Harriet holdt fast i hans blaa Trøje, der blev
revet itu ved hendes Tag — hun kunde ikke slippe.
Men pludselig hulkede hun højt og løb op ad Loftstrap-
pen. Moderen kaldte igen, han saå raadvild op efter
Harriet, og medens han hørte hendes Hulken, bukkede
han sig ned og kyssede Trappetrinnet.
Da han kom ud til Stella, var han helt purpurrød i Kin-
derne. Den Dreng kendte aldrig Maade i noget.
En anden Gang havde han og Præstens Adolf gjort
Kur til den samme Skønhed paa et Børnebal. Hun hav-
de lovet ham en Dans, men mens han gik ud for at hente
et Glas Vand, løb hun med den anden, der dansede
bedre. Da han kom ind med Glasset og saå dem danse,
slog han dem Vandet i Hovedet lige midt i Salen. Stella
gav ham en Ørefigen, men han bed blot Læberne sam-
men og sagde: „Jeg fortryder det ikke." Og Stella slog
ham ikke oftere.
Undertiden gik Stella op paa Loftet til ham og satte
sig hos ham. Saa fortalte hun Historier eller sang. Til
andre Tider kunde hun ogsaa jage ham ned, især naar
hun traf ham grædende, hvad ofte hændte.
„Hvorfor græder Du?" spurgte Moderen. Men Dren-
gen tørrede Øjnene og holdt op at græde uden at vide,
hverken hvorfor han nu kunde holde op at græde, eller
hvorfor han før var begyndt. „Lad os gaa ned og læse
højt," sagde Stella.
Hun, Nina og William fordelte Rollerne. Det var næ-
sten altid Oehlenschlåger, de læste ; William var Helten.
Han læste nøjagtigt som Moderen, med samme Beto-
ning, samme Nuancer og samme Minespil. De sad alle
tre tæt ind under Lampen, William og Nina læste i sam-
me Bog. Naar de læste, rokkede de med Hovederne, saa
de stødte Panderne mod hinanden ; saa rykkede de i Bo-
gen hver til sin Side, og Nina vidste aldrig, hvor det var.
„Læs alene, Mo’r," sagde William.
Stella læste. Hun talte altid dæmpet, meget mildt;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free