- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
42

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - II - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 42
Alle hans Tanker kredsede om denne Storhed, der
smuldrede i den gamle Klosterkirke. De læste om Kon-
gemorderen i Danmarks Historie. En af de andre Drenge
kaldte ham uforbeholdent en Skurk. William gik lige hen
og slog ham med knyttet Haand i Ansigtet.
„Han er af min Slægt," sagde han. Og da de andre lo,
blev han meget bleg, men han sagde ikke mere.
III
Høgs Hus var ikke meget gudfrygtigt. Høg selv gik i
Kirke to Gange om Aaret. Nytaarsdag og den Dag, de
gik til Alters, altid den første Dag i Oktober, en Dag,
hvor al Verden gik til Alters dér i Byen. Det var en Tra-
dition, at man bedst nød Nadveren den Dag.
William og Nina kunde aldrig glemme Alterdagen. Af-
tenen før blev der slet ikke tændt Lys i Dagligstuen,
Moderen sad paa en Skammel bag Bogskabet, og lige ef-
ter Theen skulde de alle synge en Salme. Om Morgenen
var Stella oppe, inden de gik i Skole, og kyssede dem
og bad dem være gode Børn.
Høgs ydre Gudstjeneste tilfredsstillede tilfulde den
offentlige Mening i Byen. Man forlangte ikke mere. Det
var i alle Huse Konerne, som besørgede Gudsfrygten
dér i Staden, som gik i Kirke, hørte Bibellæsninger og
underviste i Religion i Asylet. Det var nu saadan en Skik
dér, og man saå næsten aldrig Herrer i Kirken. Maaske
passede Velærværdighedens lidt smægtende Veltalenhed
ogsaa bedst for kvindelige Tilhørere.
Stella derimod gik i Kirke en Gang om Maaneden,
altid til Højmesse. Hun holdt ikke af at gøre Opsigt, og
Præsten satte Pris paa, at man gik i Kirke. Det var da
den mindste Opmærksomhed, man kunde vise en Fa-
milie, man omgikkes saa meget. Desuden talte Præsten
godt.
Hans Organ var meget smukt, han var uden Sammen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free