Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 46
et Marked og En med en Guitar. Det var „César de Ba-
zan", han havde set.
Naar Kammeraterne i Skolen talte om Theatret, hvor
de fleste ofte kom, tav William altid ganske stille. Men
de andre vidste godt, det drillede ham at høre dem tale
om det, og derfor blev de netop ved. Han kunde blive
helt bleg tilsidst og sad og bed sin Læbe til Blods.
Undertiden naar der var Forestilling paa Theatret,
gik han om Aftenen ned paa „Graven", hvor Theatret
laa, og stillede sig op ved Indgangen og saå længselsfuld
paa hver, som gik ind. Han vidste ikke, hvor meget han
vilde have givet for at kunne gaa ind med de andre,
Graaden sad ham i Halsen, og han vilde ikke gaa hjem.
Engang imellem sneg han sig helt ind i Garderoben
;
naar Døren gik op, kunde han se ind paa det røde Tæp-
pe, de malede Søjler langs Væggen og længst nede
Børnelogen.
Han snusede begærligt Theatrets ejendommelige Lugt
til sig, Gassen, Støvet, den urene Luft af saa mange
sammenstuvede Mennesker.
Og alle, som gik ind, saå saa smilende ud. De lo og
hviskede, mens de knappede deres Handsker, og Da-
mernes Kinder var saa røde. De købte Programmer i
Billethullet. Han havde ikke behøvet at købe Program
— han kunde det altsammen udenad — alle Navne.
Saa blev der tomt i Forsalen. Der var kun en enkelt
Efternøler tilbage. Billetkontrolløren satte sig til at sove
i sit Hul med en gammel Kasket ned over Øjnene, Ko-
nen ved Tøjet tog Smørrebrød frem af en Avis. „Nu be-
gynder det" . . . William stormede ned ad Gaden, som
om en gal Hund var efter ham.
„Nu har han igen været nede ved Theatret," sagde
Stella. „Lad ham ligesaa gerne gaa der, Høg, vi faar dog
ikke Fred før."
Drengen stod Aften efter Aften paa „Graven", og
han læste hver Dag Plakaten paa Gadehjørne efter Gade-
hjørne.
Men nu var det en anden Sag. Balletten var noget an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
