- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
52

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 52
Orkestret spillede en spansk Vals, Introduktion til
Programmets Bolero.
Valsen begyndte tungsindig, slæbende i langsomme
Takter. Steg saa, og pludselig hørte man i susende Fart
Boleros brusende Lyd.
Tæppet gik op. Alle Øjne saa mod den tomme Scene,
en Skov. Saa klang Kastagnetterne højt; og med sam-
menslyngede Arme svang Damerne sig ind over Scenen.
Boleros Musik susede æggende om dem.
William fo’r op fra Sædet og blev højrød; dette var
det, dette. Og de dansende jog hinanden i sammenslyn-
gede Kredse; Kvinderne gled ind i Mændenes Arme,
gækkende atter ud ; og mens Musikken steg med vok-
sende Hast, klang Kastagnetterne lokkende . .
.
William trykkede sig stærkt op mod Bænken ; han
havde Hjertebanken.
De bøjede sig, slyngedes sammen, nærmede sig som
til Kærtegn, veg ud med vuggende Hofter. En hvirvlen-
de Jagt. Saa stormede Kvinderne bort. Med Kastagnet-
terne hævede højt i de blottede, runde Arme sendte
de de trættede Dansere et spottende Haandkys.
William drog et langt Suk.
Han havde røde Pletter paa Kinderne, hans Øjne
var skinnende, Aandedrættet hurtigt. Stella saa det, og
med en pludselig Angst greb hun ham hurtigt i Armen.
Drengen smilede svagt. Inde i hans Hoved jog Boleros
Toner : han var saa besynderlig, feberagtig beklemt.
Komedien beroligede ham. Det var et Proverbe, en
Konversation mellem Mand og Kone. Det hele interes-
serede ikke synderligt, men man kom til sig selv igen og
samlede sig.
William stod som før. Meget opmærksom, spændt paa
hver Bevægelse.
Hustruen taler om det at bedrage; om Hustruens
sørgelige Lod, der bliver Enke i et Ægteskab, hvor
Manden er et Navn ; om hendes ensomme Dage, om
hendes Kummer, om hendes usete Taarer, om hendes
Forsagelse ... Skuespillerinden rejste sig; med Ryg-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free