- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
53

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

53 HAÅBLØSE SLÆGTER
gen lænet mod den høje Stol stod hun med det hvide
Atlask om sig som en skinnende Strøm, med korslagte
Arme, stolt i sørgmodig Majestæt . .
.
William aabnede Læberne for at tale, han strakte
sig helt frem. Hvor hun var smuk og stor, og høj ...
Og saa gled hans søgende Blik ud over Atlaskens kæ-
lende Folder; han sad med bankende Hjerte, beklemt
som før ved Boleroen . .
.
„Og nu han, nu han," sagde han.
Ægtemanden var ydmyg, bad. Men betandig rolig
strakte hun sine Arme frem, afværgende koldt. Nu hav-
de hun viet sig til sin Enkestand.
„En Diana, Frue," sagde Rektor . .
.
Statueskøn stod Skuespillerinden endnu i den samme
ubevægelige Ro. Salen var vaagnet. Hendes Skønhed
bandt deres Blik.
William var meget varm.
Efter Stykket skulde man danse Kankan. Høg havde
sagt, de vilde gaa. Nu ønskede han at blive, hans Øjne
var glasagtige, stive, han var rødplettet paa Kinderne.
Man kunde ligesaa gerne blive nu, da man en Gang var
her. Men Stella gav Tegn til Opbrud, hun havde ængste-
lig vaaget over William og var efter den spanske Dans
blevet grebet af en uforklarlig Angst. Hun vidste ikke
selv hvorfor, men hun vilde hjem med Drengen.
Desuden var Nina ogsaa med . . . Aa nej, Nina sad
roligt med sine klare Øjne fæstede paa Tæppet. Stella
drog et lettet Suk. Men bort vilde hun, Høg havde jo
selv ment at ... og allerede Boleroen var tilstrækkelig,
mer end tilstrækkelig for Børn.
Høg rejste sig, men inden man fik vekslet Hilsener,
var Mellemspillet begyndt.
Fru Berg holdt fast i Stella. Hvad skulde man nu
sige, naar selv hun blev snærpet? Det var ikke for hen-
des Skyld, men Rektor havde Ret, Overgangsalderen.
Bah, nej lad dem se alt og tale til dem om alt. Det
gjorde Berg og hun . .
.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free