Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57 HAABLØSE SLÆGTER
forskrev en Række Tegninger fra et Etablissement i
Hovedstaden.
Han strøede Penge ud. Inden Værkstedet var færdigt,
købte han en mecklenburgsk Ridehest og red med Nina,
hvem han forærede en Ridedragt af mørkegrønt Fløjl,
en noget excentrisk Amazonedragt, han lod komme fra
Hamborg. Han forskrev et Dusin Silkenatskjorter fra
Paris og lod brodere et meget pragtfuldt Monogram paa
sine Underbenklæder; indrettede sig et Marmortoilet-
bord med en Uendelighed af Krystalæsker med kronet
Navnetræk paa Laaget, anvendte en overdreven Omhu
paa sit Toilette og gik ungdommelig klædt med lyse
Jakker til blaa Benklæder.
Han vilde have fire Retter Mad til Middag og drak
Chateau la Rose af original Aftapning. Forresten var
han sjældent hjemme, han gjorde Visitter, red, tilbragte
Tiden paa Raadhuset med Undersøgelser i Byens Arkiv.
Man kunde vente ham timevis med Maaltiderne. Kom
han saa, var han meget rød i Kinderne med skinnende
Øjne. Han talte meget med Børnene, mod Stella var
han kold og ved Lejligheder barsk.
Stella led i Stilhed. Hun blev gul af Farve, mager og
hostede. I Selskab var hun meget tavs, besvarede de
fleste Spørgsmaal med et Smil og deltog næsten slet
ikke i Samtalen. Undertiden, naar hun hørte sin Mand
tale meget højt i det næste Værelse, kunde hun fare
sammen eller blive blybleg.
„De er ikke vel, kære," sagde Rektorinden. „Lidt
nervøs — en Smule." Og Stella smilede atter med sit
trætte Smil.
I Middagsselskaber satte hun sig altid paa den mod-
satte Side af Høg, langt borte. Men medens hendes
Herre konverserede hende, saa hun ofte med et sky,
hurtigt Blik op langs Bordet til Manden. Han sad med
Aarerne svulmende i Panden og røde Kinder.
„Deres Mand er jo som forynget," sagde Præstens
Frue, „han er bleven ti Aar yngre i den sidste Tid. For-
leden Dag ved Skytteballet — De var der ikke? —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
