Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 58
førte han Kotillonen op — — der var en Begejstring
blandt de unge Damer. De kan næsten have Grund til
at blive jaloux."
„Ja ikke sandt — vor kære Høg er som forvandlet,"
Hofjægermesterinden slaar sin Vifte op, „igaar hos os
magnetiserede han min Niece. Hun faldt virkelig i
Søvn."
„Men Frøkenen havde drukket megen Champagne,"
henkastede Doktoren.
„Min kære Doktor, Champagne! Det var magnetisk
Søvn."
Stella smilede. Hun havde altid vidst, at hendes Mand
var en udmærket Selskabsmand. Men han var jo ikke
altid rask nok.
Men efterhaanden som Høgs Exaltation steg, blev
Selskabeligheden hende uudholdelig, hun kunde ikke
længere undertrykke sin Angst, og hendes forpinte Ud-
tryk og Tavshed blev paafaldende. Doktoren mente og-
saa, det var bedre, hun blev hjemme.
Berg var Stella til megen Trøst i denne Tid. Hun var
længe veget tilbage for at betro sig til nogen. „Det er
Exaltation, kære Stella," havde Excellencen en Gang
sagt, kort før sin Død. „Vogt Dig for at gøre det til mere
— og tal ikke til nogen om de Bagateller." Hun havde
forstaaet ham. Desuden vidste hun jo Men en Dag
nu i Foraaret var det bleven hende for forfærdeligt.
Hun havde kæmpet med Høg om Natten, han havde for-
fulgt hende med en Alpestok med Klinge, som han hav-
de staaende ved sin Seng. Hun havde maattet flygte ud
paa Balkonen udenfor sit Kabinet.
Hun faldt hen i en dump Rædsel og blev liggende til
Sengs hele Dagen. Det var en Sløvhed, som rugede
over en idiotiserende Angst. Men henimod Aften væk-
kedes hun af sin Sløvhed ved en pludselig, feberagtig
Rædsel : hun kunde ikke opleve en saadan Nat til.
Saa klædte hun sig hastig paa og ledet af en eneste
Tanke, den, at hun ikke kunde overleve en saadan Nat
som den sidste, mere løb end gik hun ud til Bergs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
