- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
66

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 66
Om Eftermiddagen forlod Børnene Vornæs.
Høg tog imod dem i Porten. Han støttede sig til
Trappegelænderet og trykkede dem en efter en heftigt
op til sig uden at tale. Nina saå sig om.
„Og Mo’r," spurgte William sagte, beklemt ved at se
Faderen alene. „Mo’r."
„Mo’r er deroppe." Høg slog Øjnene ned: „hun er
ikke rask."
Nina og William løb op, ind gennem Dagligstuen til
Kabinettet. Deres Hjerter var blevet tunge, som om
der ventede dem en Ulykke. Saa rev de Døren op og
saå hende.
Stella havde rejst sig og var gaaet frem midt paa Gul-
vet, der maatte saa Kræfterne have svigtet, og hun
stod støttet til Bordet. Gardinerne var trukket helt for,
men selv i Kabinettets Mørke saå Børnene et Ansigt,
blegt som Døden, forfærdelig mager. Øjnene skinnede
dybt inde i Hovedet.
Alt Blodet var veget fra det Ansigt.
Børnene veg uvilkaarlig et Skridt tilbage, strakte
Hænderne frem. „Mo’r," raabte de. Nej, nej, hun havde
Ret — de havde nær ikke kendt hende.
„Er I bange for mig?" sagde hun; og selv hendes
Stemme var forandret, den var blevet spædere, aande-
agtig. Det var, som de hviskede Toner døde paa hendes
Læber.
Hun tog dem hen til sig og kærtegnede deres Haar
med sine Hænder, mens de laa paa Knæ ved hendes
Stol med bøjede Hoveder.
„I havde dog ikke ventet at se mig saaledes," sagde
hun sagte, dybt bedrøvet over den Smerte, de ikke
kunde skjule.
Ingen af dem svarede, men Nina græd stille med
bortvendt Ansigt.
Høg kom ind med Sofie. Stella rakte Armene frem
mod Barnet. „Kys Mo’r," sagde hun. Men Sofie skreg.
Hun vilde ikke hen til Moderen.
„Hun er forskrækket," sagde Stella. Hendes Hæn-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free