- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
67

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - IV - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

67 HAABLØSE SLÆGTER
der faldt slapt ned. „Gaa, gaa," sagde hun og vendte
Ansigtet om. „Gaa!"
„Bring dem bort," gentog hun.
Da de var gaaet, bad hun Jensen give sig et Spejl.
Da hun havde faaet det, sad hun længe med Spejlet i
Haanden og betragtede sit Ansigt.
>Ja , i
eg dør," sagde hun.
V
Sygdommen skred hurtig frem.
William vaagnede om Natten ved den korte, skæ-
rende Hoste, ligesom smertefulde Hvin, der lød fra
Moderens Kabinet. Han viklede Hovedet ind i Lagenet
for ikke at høre, rullede sig ind i Sengetæppet, men be-
standig hørte hans hidsede Øre Hostens skærende Kniv-
klang og den Syges gispende Stønnen, naar Anfaldet
standsede et Minut.
Undertiden hørte han Moderen kalde klagende og
Vaagekonens slæbende Sjokken over Gulvtæppet hen
til Kakkelovnen for at hente Medicin.
Han kunde ikke sove, Hosten forfulgte ham i hans
Halvslummer. Saa vaagnede han i Feber, og var Stella
falden i Søvn og Hosten standset, lyttede han angst,
begærlig efter at høre en Lyd, greben af en lammende
Skræk for, at Moderen skulde være død, mens han sov.
Han samlede Tæppet om sig, sprang ud af Sengen, aab-
nede Døren og løb gennem Spisestuen ind i Daglig-
stuen. Vaagekonen sov i Lænestolen bag Klaveret, Ha-
gen var falden ned paa hendes Bryst, Munden stod vidt
aaben. Der var noget skrækindjagende ved Stuen disse
Nætter. Skærmen over Lampen dæmpede Lyset, Skyg-
gerne laa skumrende over alle Møbler. Og i den be-
klumrede Luft, hvor Stellas Yndlingsparfume blandedes
med Sygeluften, hørte man kun Vaagekonens hæstsnor-
kende Aandedrag, mens hun sov med foldede Hænder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free