- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
88

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 88
Høg tog ofte William med sig paa sine Udflugter,
Spadsereture, lange Rideture; undertiden kunde de
være borte hele Dage. Disse Tider var Hvilepunkter for
Nina, hun trængte saa haardt til at hvile ud fra sin
Angst; for William var dette Samliv med den Syge en
forfærdende Lidelse.
Høg glemte, at han talte med sin Søn, og hadefuld
som han i Sygdommen var mod dem, han ellers elskede,
fortalte han løst og fast om sine Brødre, om Excellen-
cen, om sin Moder. Han klædte sin Slægt af for sin
Søns Øjne. Eller han tumlede med de vildeste Planer
om at rejse for at vise Sønnen de Steder, hvor han hav-
de tilbragt sin Ungdom, om at føre ham til Paris
og til Italien. William gav ham Ret i alt. Saalænge de
var ene, var det dog langt mindre forfærdeligt, og saa-
længe lod han Faderen tale. Men hvor han kæmpede,
naar de var sammen med Fremmede! Han dækkede
over Faderens Besynderligheder, talte livligt, spurgte
ham ud, som om han selv var mest interesseret i alt;
han forklarede Faderens Anskuelser, han bortforklarede
hans Overdrivelser, saå med hundrede Øjne og hørte
med hundrede Øren for at aflede Opmærksomheden fra
hans uforklarlige Excentriciteter.
Snart agerede Faderen syg og lagde sig til Sengs ; da
maatte Sønnen timevis holde vaade Klude paa hans
Pande, han kunde ikke vige fra ham, men sad med
hans Haand i sin, mens Faderen jamrede sig i indbildte
Smerter. Nervernes Oprør lod den Ulykkelige lide
et Helvedes Kvaler.
Snart vilde Høg bruge Bade, og de tilbragte nogle
Dage ved Kysten. Han gik ved to Stokke, halvbaaren
af William kom han saaledes ned til Badehuset. I Bade-
kamret vilde han være alene, og Sønnen maatte kun
følge ham til Broen. Det var forfærdelige Øjeblikke for
Williams ophidsede Fantasi, naar han i stirrende Angst
ventede inde paa Stranden, uafbrudt seende mod Bade-
husets Dør, der blev ved at være lukket Kvarter efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free