- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
89

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

89 HAABLØSE SLÆGTER
Kvarter, indtil den kolde Sved sprang frem paa den
Ventendes Pande.
Saa ilede han i vanvittig Frygt i tre Spring ned fra
Skrænten, hvor han sad, ud ad Broen og bankede paa
Døren.
„Er Du i Vandet endnu?" raabte han.
„Nu kommer jeg," svarede Høg kort, „Du er vel
angst, din Fa’r, som har faaet Svømmepræmier, skal
drukne i et Vandfad?"
Om Middagen spiste de ved Table d’hote i det lille
Badehotel. De sad nederst ved Bordet, Høg lige ved
et Hjørne: naar han vilde tale, maatte det ske over
Sønnen.
Aldrig i sit Liv havde William været saa videbegær-
lig som i denne Timestid, hvor den gnavne Vært lod
sine med spædt Kalvekød fyldte Overflødighedsskaale
tømmes paa Gæsternes ventende Tallerkener. Han be-
mægtigede sig med en Opbyden af al sin Kraft hele
Faderens Opmærksomhed, og han skjulte med sin Liv-
lighed og Spørgelyst hele det øvrige Selskab for Høg;
han overvældede ham med Spørgsmaal, han lo, sva-
rede muntert, skæmtede. Den kolde Angst gav ham
Kræfter.
Men naar de efter disse Maaltider kom op paa deres
Værelser og Faderen lagde sig til at sove paa sin Seng,
kunde William ofte falde fuldstændig sammen efter den
frygtelig Anstrengelse, og, stum og følesløs for alt,
tilbringe Timer i en tom Opgivelse, hvor hans Hjerne
havde ophørt at arbejde, og hvor han græd af Slaphed
uden at vide det.
Efter nogle Dages Forløb vendte de saa atter hjem,
og det gamle Liv begyndte igen. Eksaltationen steg
stadig, og Nina og William turde ikke mere gaa i Seng
om Natten. Dér sad de mange Nætter — det var nu
ud paa Efteraaret — halvslumrende i et Par Lænestole
i Williams Værelse uden at turde tænde Lys og uden
at turde tale for at holde sig vaagne. Høg vilde have
set Lys i Sprækken og hørt deres Stemmer, naar han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free