Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91 HAABLØSE SLÆGTER
„For Dem intet." Der var en kort Stilhed. „Men Sko-
len?" sagde William tøvende og slog Øjnene ned.
„Aa ja, søg Paaskud!"
William aandede dybt; han aabnede og lukkede Hæn-
derne nogle Gange, som for ved en mekanisk Bevæ-
gelse at betvinge sit Sinds Oprørthed, og lidt hæst
sagde han saa
:
„Jeg skal gerne rejse."
Lægen saå et Øjeblik paa ham, som han stod dér
med store Sveddraaber paa Panden og Munden smerte-
lig sammentrukken under de hviskede Ord, og i et
pludseligt Udbrud af Medlidenhed slog han ham paa
Skulderen.
„Det var bravt," sagde han. „Og De skal ikke være
bange."
Tre Dage efter rejste de. Selve hans uovervindelige
Angst gjorde William rolig og fattet i disse Dage, men
da han kørte bort fra Perronen og lænet ud af Kupéen
saå Nina viftende med det hvide Lommetørklæde, var
det ham, som om Jorden gled bort under ham, og han
satte sig i Svimmelhed tilbage i Sædet.
Den første Uge syntes det, som om Berg skulde faa
Ret.
De rejste i smaa Dagsrejser, laa over hver Nat, og
tog først videre højt op paa Dagen. William bestak Kon-
duktøren saa de blev alene i Kupéen, hvor Høg saa laa
paa den ene Side, ligesaa lang han var, paa et Leje, redt
af Plaider, Tæpper og Puder. Undertiden var han saa
svag, eller indbildte sig at være det, at man maatte løfte
ham baade ud og ind af Kupéen. William fortalte, de
rejste til et Bad, og bødede paa alt med Drikkepenge,
som han næsten maatte kaste ud i Grams. For at faa
de mange Penge af Faderen, der lige saa ofte var lat-
terlig paaholdende som latterlig ødsel, maatte han lave
de utroligste Historier.
Til andre Tider var Høg livlig som et tyve Aars Men-
neske, og saa var det vanskeligt at holde ham i Kupéen
;
han undrede sig over, at de bestandig var alene, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
