Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 92
med de Sindssyges Mistænksomhed sagde han: „Men
Du vil vel ingen ha’e maa være sammen med din
Fa’er?" William slog det hen, søgte Grunde: „Der
var jo saa faa, som kørte paa første Klasse."
Under Opholdet i Neumtinster blev Faderen borte.
William havde været inde for at købe nogen Lekture
i Jernbanebiblioteket, og da han kom tilbage paa Per-
ronen, var Kupéen tom.
„Einsteigen," raabte Konduktøren højere oppe i To-
get. „Einsteigen !" Han slog Døren haardt i . . .
William sprang ned af Trinnet og saå sig fortvivlet
om, ingen at se — han løb ned forbi de nærmeste Vog-
ne og raabte højt, ingen, der var ingen, som svarede.
„Einsteigen," raabte Konduktøren lige ved ham.
William sprang op paa Trinnet, og hurtigt, i afbrudte
Sætninger, fortalte han, at Faderen var borte, at han
ikke kunde rejse, at han maatte blive her.
Konduktøren lo og halvt tvang ham ind i Kupéen
— William greb sig i at have talt Dansk i sin Fortviv-
lelse.
Mens de kørte, sad han overvældet, forvirret, uden
at turde tænke. Han burde være blevet, han burde al-
drig være taget med Men Faderen kunde jo have
taget fejl af Kupéerne, han sad naturligvis i en anden
Vogn, han kunde jo dog ikke være blevet tilbage . .
.
Han gik i sin Bevægelse frem og tilbage i Kupéen
uden at kunne sidde roligt, bestandig paany bearbej-
dende dette dobbelte Sæt af Tanker, som hans Fantasi
understøttede saa forfærdeligt med ligegyldige Grunde.
Og hver Gang de standsede paa en af de smaa Sta-
tioner, havde han Lyst til at springe ud, og den nye
Tankerække tvang ham dog til at blive.
Hvad skulde han vel ogsaa kunne gøre med sine
tyve Mark? Hvor skulde han vel tage hen?
I Hamborg aabnede han selv Vogndøren og steg ud.
Hans Angst var gaaet over tit en opgivende, sløv og
følesløs Inerti, og han var overbevist om, at Faderen
ikke var med i Toget. Og alligevel spejdede han med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
