Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 104
en Glæde at se hos sig, en kun altfor sjælden Glæde,
han havde endnu igaar forbavset Hr. Fridrich ved sin
Vinsmag.
„Men han var tilfreds, det er mig en Trøst," tilføjer
Hr. Fridrich, „han var tilfreds, mine Kældere tilfreds-
stillede ham. Jeg ser ham endnu, hvor han smagte paa
et Mærke af Liebfraumilch, han nød det, han forstod
den Vin — aa, en fortræffelig Mand, Deres Hr. Fader."
Og Hr. Fridrichs taarefyldte Øjne søgte Loftet i rørt
Anerkendelse paa samme Tid af Kældernes Uovertræf-
felighed og den afdøde Gæsts ufejlbare Smag.
Der blev en Pause. William var for sløv til at sige no-
get. Han sad med sit tunge Baghoved lænet til Kamin-
stolens Ryg, svagt smilende, og betragtede Hr. Fridrichs
Skjortebryst, der svulmede under hans smaskende Suk
ligesom et Panser.
Hr. Fridrich tog langt om længe Øjnene bort fra Lof-
tet, lod dem uden at se paa William glide ned over den
sorte Silkehat og hvile paa Gulvtæppet. Han lettede sig
i Stolen under en dyb Rømmen og sagde saa igen
:
„Ja — han var tilfreds."
William sad stadig tavs. Men da Hr. Fridrich saa op,
nikkede han for at bekræfte denne Tilfredshed.
Hotelejerens Skjortebryst bevægede sig heftigt un-
der den nye Pause, og hurtigt for straks at bryde alle
Broer af sagde han med et nyt Blik paa William
:
„Men et Hotel er intet Hospital." Han havde maaske
ventet et Svar, men da han intet fik, tilføjede han med
stærk Betoning: „De tre amerikanske Damer er alle-
rede rejst."
William sad bestandig uden at sige noget, og trods
sin Sløvhed fandt han Hr. Fridrichs Meddelelse meget
overflødig. Hotelejeren holdt inde og bed sig i Læben.
I sit stille Sind kaldte han det unge Menneske for en
generende Idiot.
Han hængte den høje Hat imellem sine Knæ, og mens
han ivrigt studerede Navnet i dens Puld, sagde han,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
