Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109 HÅÅBLØSE SLÆGTER
hed om, at de var fattige, og Forstaaelsen af, hvad dette
vilde sige, den Følelses Vækst, der første Gang som en
Anelse havde grebet ham den Morgen, han med Fade-
rens Lig vendte hjem til Horsens og saå Søstrene paa
Perronen. Hint Indtryk af Svaghed, som den Gang hav-
de slaaet ham, holdt sig stadig og fødte hos ham en le-
vende Attraa efter at støtte, at kunne hjælpe ; og han saå,
at det var hans Pligt at være stærk for at kunne det.
I Virkeligheden var Nina for Øjeblikket knækket: Op-
bruddet fra Hjemmet, saa at sige Udslettelsen af deres
hele hidtidige Liv havde virket knugende paa hende.
William bad Hr. Lund om at lade være foreløbig at
sætte hende ind i Sagernes sande Stilling, og selve hen-
des Uvidenhed syntes at gøre hende svagere, ham
stærkere.
For anden Gang stillet Ansigt til Ansigt med Virkelig-
heden saå han den nu paa en anden Maade: Virke-
ligheden var blevet ham noget, man maatte
kæmpe med.
Saa skulde han rejse.
Det var blevet den sidste Aften. Alle tre Søskende
havde i Mørkningen været oppe paa Kirkegaarden ved
Gravene. Nu sad de i Kabinettet, der endnu stod som i
gamle Dage. Nina kunde ikke taale, der skulde foran-
dres noget ved det Værelse, før de var rejst. De havde
drukket Theen ved Bordet i Hjørnet — „Moders Bord"
— og nu sad de alle tavse, mens de stegte Æbler snur-
rede i Kakkelovnen.
En Gang imellem sagde en af dem et Par Ord, de
andre svarede — alt i saadan en halv dæmpet, næsten
højtidelig Tone. Saa tav de igen.
„Naar mon vi nu ses," spurgte Nina.
„Til Sommer," sagde William. Og Sofie gav sig til at
tælle paa Fingrene, hvor mange Maaneder der var til
Sommer.
„Næsten syv Maaneder," sagde hun.
„De gaar rask," sagde William, men han syntes selv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
