Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Første Bog - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 110
det var en lang, lang Tid, hans Tanke slet ikke kunde
gennemflyve. „Det er jo ingenting."
„Men til Jul," det var Nina som talte.
„Nej, nej, til Jul det faar vi vist" — han vilde
lige til at sige: ikke Raad til, men saa tav han og sagde
lidt efter: „Ja maaske til Jul."
Og hver sank atter hen i sine Tanker . .
.
„Men jeg har ingen Sparebøsse i Aar," sagde saa
Sofie. „Mon vi behøver at gi’e Præstens noget, Nina?"
„Det véd jeg ikke," sagde Nina og lidt efter med la-
vere Stemme, Graaden sad hende i Halsen : „naar vi
ikke har noget —
"
Sofie rejste sig op og gik hen over Gulvet, hun satte
sig med dukkende Hoved i Krogen bag Kakkelovnen,
og lidt efter hørte man hende pudse sin Næse i Lomme-
tørklædet.
Saadan sad de noget.
„Du kunde gerne spille lidt, Nina," sagde William,
„og synge en af Mo’rs Sange."
Nina gik hen til Klaveret, William listede over Gulvet
hen til Sofie bag Kakkelovnen. Dér sad han med hende
paa Skødet paa Skamlen, mens Nina sang.
Hun sad et Øjeblik med Hovedet i sine Hænder og
Albuerne paa de hvide Taster, saa præluderede hun og
sang:
Fuglen sit Øje lukker,
Sætter sig trygt til Ro,
Drømmer, mens Stormen sukker
Hult om dens høje Bo.
Stormen lad den kun fnyse —
Bølgen lad den kun gaa;
Drømmenes Kyst den lyse
Kan den dog aldrig naa.
Hun havde sunget det første Vers dæmpet men fast,
men under det sidste Vers slog hendes Stemme over, og
de sidste Toner kom som en stille Hvisken. Hun tog
Lommetørklædet op og dækkede for sine Øjne. Der var
nogle Minutter ganske stille, man hørte kun de tre Sø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
