Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119 HÅABLØSE SLÆGTER
„Din Kusine?"
„Ja, Du render jo over i Kirken hver Onsdag."
William blev rød og sænkede Øjnene ned over
„Bohr": „Ja," sagde han.
„Kusine har lagt Mærke til Dig — ja, hun har for-
bandet gode Øjne."
„Jeg vidste ikke, det var din Kusine," sagde William
og rejste sig. De talte ikke videre om den Ting. De før-
ste Par Dage var det William ubehageligt, at den ube-
kendte Dame rykkede ham saaledes ind paa Livet, han
vidste ikke selv hvorfor, men han var ikke mere ene om
sin Hemmelighed nu, og det havde været saa rart. Nu
var hun Gersons Kusine, og Gerson vidste det, og der
skulde naturligvis snakkes om det i Klassen — og det
hele var kedsommeligt. Nu var det slet ikke hans eget
mere, Kirken heller ikke.
William var rasende, og han gik ikke ind i Kirken en
hel Uge, men den næste Fredag var han kommen til det
Resultat, at det dog var altfor latterligt at lade sig skræm-
me. Gerson havde naturligvis talt med Kusinen, og hun
lo vel, naar han saå let lod sig jage bort. Nej, han maatte
netop komme der, nogle Gange i det mindste — og saa
rent blive borte. Det var det klogeste.
Spillede hun smukkere den Dag? Hun havde siddet
ved Orgelet, da han kom, men saa havde han i Kejtethed
tabt sin Bogbunke paa Fliserne, og hun havde rejst sig
og set ned over Balustraden mod det Sted, hvor han
stod.
Hun spillede dejligt. Højt brusende kunde det lyde
som Folkeskarers jublende Tilbedelse, der hæver sig i
tusindstemmet Lovsang; dæmpet kunde det dø, som den
sagteste Hvisken, Aandepust af Rummets Skygger. Wil-
liam satte sig ved Pillen, og han tvang sine Tanker den
vante Vej. Men de gled hele Tiden bort fra Forældrene,
strejfede om uden noget bestemt Maal, uden nogen ty-
delig Genstand; han hørte Musikken, og hans Tanker
svøbte sig ind i Tonerne, søgte intet andet Indhold end
hendes Musik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
