Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 128
Vintre havde Faderen og hun tilbragt i København, og
saa havde de om Sommeren haft fuldt op af Fremmede,
de Bekendtskaber, de havde dyrket inde i Byen om
Vinteren. Lidt hurtig skiftende var de jo, de Bekendt-
skaber — det ene Aar var det nogle Kunstnere, en æl-
dre Skuespiller og to Malere, det næste det halve diplo-
matiske Korps, der dannede Kernetropperne ved Frøken
Kamillas Hof, hvor altid én blev udmærket for i to—tre
Maaneder i Forening med den skønne Dame at udhule
indtil et Spindelvævs Tyndhed den Mur, som adskiller
et Lefleri, der leger med Ild og brænder sine Finger-
spidser, fra en Lidenskab, der giver sig hen og leder til
„utilladelige Forhold".
Saaledes gik en fire—fem Aar, Kamillas Træk blev
skarpere, Øjnenes Udtryk koldere, strengere sagde
nogle — hun blev ikke mindre smuk, men man saå dog,
at den første Ungdom var forbi. Maaske var imidlertid
hendes Følelser mere ældede end hendes Træk.
Der var kommet et Tidspunkt, hvor denne evige Lef-
len med og Befølen af Lidenskaben, hvori hun hendrev
sit Liv, havde virket paa hendes Sind som en Drik Salt-
vand, der kun vækker Tørst og gør Læberne tørre. Hen-
des Sind var ligesom udtørret, og hun søgte altid paany
de samme Sindsbevægelser, der bestandig paany skær-
pede Sjæletørsten.
Men langsomt slukkedes denne en Tid lang blussende
Attraa, som døde uden at være tilfredsstillet. Hvad der i
hendes Sjæl traadte frem, var en tom Blasérthed; hen-
des Attraa var træt af at flagre omkring og bestandig
støde mod Væggene i Formernes Bur, og den var gaaet
til Ro og døsede. Men ved Siden af denne Blasérthed
dvælede der dog en altid vaagen Bitterhed, som var født
af Utilfredsstillelsen og den tiltvungne Resignation.
Paa denne Tid blev Fætrene Gerson Gymnasiaster i
Sorø og, som rimeligt var, tilbragte de Søndage og Smaa-
ferier hos Onkelen paa Veilgaard. Kamilla behandlede
Fætrene som Drenge — hun var jo ogsaa ti Aar ældre
end de — men nogle af de Kammerater, som altid fulgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
