Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 136
„Det er saa dejligt," sagde hun, „saa smager man
Blomsterne."
Han plukkede mekanisk en Blomst. „Ja," sagde han
og aandede, „det er dejligt." Saa blev der igen Tavshed.
Kamilla bøjede Hovedet og foldede Hænderne over
sine Knæ.
„Vi var nogle store Børn i Onsdags," sagde hun.
„Ja," svarede han.
„Og De har skrevet Digte om det."
„Hvorfor lo De før?" — han bøjede sig lidt frem
imod hende, sagde derpaa sagtere: „De vidste jo godt."
Hun gav sig til at nynne. „Kan jeg ikke faa det
Digt at læse," spurgte hun.
„For at le af det?"
„Nej — Høg." Hun drog Aanden dybt, og da hun tav,
syntes han, Tavsheden var endnu tungere end før.
Han flyttede sig uroligt: „Her er tung Luft, "sagde han.
Hun havde lagt Hovedet tilbage mod Væggen og luk-
ket Øjnene.
„Det er Heliotroperne," sagde hun.
Der blev igen stille. Hun laa stadig tilbage med Øj-
nene lukkede. Saa smilede hun. Han følte som en
Tyngsel paa sit Bryst, som om han skulde kvæles.
„Nej," han rejste sig med et Ryk og kastede Hove-
det tilbage, „her er for lummert," sagde han.
Hun fo’r op. „Men vi gaar jo straks." Han satte sig
igen.
„Kan De ikke fortælle en Historie," hun lagde sig
tilbage, „det er saa dejligt her i Skumringen."
„Jeg kan ingen." Og saa pludselig hurtigt og afgø-
rende: „Hvorfor skal vi ikke gaa?"
„Saa deklamér noget," sagde hun, uden at høre.
Han saa paa hende. Hun laa atter i den forrige Stil-
ling, næsten halvt udstrakt med den ene Arm om Hove-
det.
„Der er kun ét, jeg kan," sagde han sagte.
„Hvad er det?"
„Ninon."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
