Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137 HAABLØSE SLÆGTER
„Aa, Chevalieren — men det er jo dejligt."
William sad bøjet, med Hovedet frem. „Det er kun
Monologen," sagde han. Begyndte saa
:
Der glimre de paa Himlen, hine Kloder,
Der uophørligt efter faste Love
I deres Bane vandre, og der alt fra
Umindelige Tider gik som nu. . .
.
Han maatte tvinge hver Linje frem med Magt. Men
efterhaanden blev Stemmen blødere, ligesom en mum-
lende Strøm lød de melodiske Ord, præget af et smerte-
ligt Tungsind.
Hun aabnede Øjnene og saå paa ham, lukkede dem
saa igen og bevægede Læberne sagte.
Saa rejste han sig lidt. Og som om den undertrykte
Bevægelses Bølger arbejdede sig frem i hans Bryst, som
om Understrømmen af Smerte steg og gav hans Stemme
Graadklang, hviskede han Ordene
:
Afmaalt? nej, afmaalt kan Du ikke slaa,
Du, mit urolige, mit varme Hjerte!
Som Stjernekoret tændes ej og slukkes
I, mine flyvende, beruste Tanker!
Det lød som vaandefuld Klage, og med hvert Ord be-
tonet i den stigende Hvisken, næsten skreg han
:
„Hvad vil jeg nu? jeg véd min Haand er løftet
Han havde siddet ubevægelig. Nu pressede han
Haanden mod sin Pande, som om han vilde sprede
Hjernens Taager —
Og cm mit Hjerte ruller der et Hav,
En oprørt Strøm af Ønskers dunkle Bølger —
Og Stemmer raabe
Han bøjede sig dybere ned, og med et pludseligt Slag
som for at standse det ubetvingelige Skrig stoppede
han Fingrene halvt ind mellem de aabnede Læber.
Han tav, og uden at tale bøjede hun sig atter tilbage
mod Væggen med korslagte Arme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
