Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 140
og bære over saa megen Elendighed; og den enes Eks-
tase hævede den andens, saa at man i bestandig Veksel-
virkning tilsidst slog Panden mod Himlen i Planer og
Haab. Kamilla syntes, hun var født for at genoprette
denne stolte Slægt, og naar hun, mens de gik sammen,
i pludselig Kærlighedstørst slyngede sine Arme om hans
Hals og trykkede den skælvende William op til sig med
hede Løfter og ømme Kærtegn, forekom det hende, som
om hun indviede en Ridder til Livets Kamp, hvor han
gik ud til et helligt Værk.
Og denne ægte kvindelige Begejstring for en Frem-
tid, for denne Ungdom, som voldsomt sitrede i hendes
Arme, lod hende glemme, at hun selv stod tilbage paa
Bredden, medens William bestandig eneiBaaden, blom-
stersmykket, stævnede over Fremtidens Hav mod Mor-
genrøden og Lykken. Og heller ikke han syntes at tæn-
ke derpaa : ingen af dem saa, at der bestandig var Tale
om at drage ud, aldrig om at vende tilbage.
Men den Fremtid, som de nu tømrede for William og
Høgerne, var af en solidere Art : de drømte nok, men
de gjorde i det mindste Virkeligheden til Skueplads for
deres Drømme. Kamilla var ældre, og hun havde set for
meget af Livet til endog i sine Elskovsdrømme helt at
kunne glemme det; hvad William angik, havde denne
til fuldt Blomster udviklede og levende Kærlighed plud-
selig givet ham et helt andet Begreb om Livet: der var
dog noget, som hed at leve : for anden Gang blev Livet
pludselig for ham befolket med Virkeligheder, man kun-
de nyde, og som man maatte kæmpe med. Og der hold-
tes han oppe af Kamillas Virkelighedssans, der be-
standig aarvaagen søgte et Maal i Livet for den, hun el-
skede.
Undertiden tilbragte de hele Dagen i Vinterhavens
Lysthus. Dette Sted var sammenvokset med deres Kær-
lighed; Heliotropernes Duft, Græsbænken, paa hvilken
de havde siddet, de høje Planter, til hvilke de havde læ-
net sig —, alt fortalte dem om Hengivelsens utrolige
Øjeblik, hvis Berusning gemmer al Kærlighedsforhol-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
