Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141 HAABLØSE SLÆGTER
dets Lykke som Frøkornet Planten. Her talte de altid
dæmpet og hviskende, her sad de ofte Arm i Arm og
betragtede hinanden med tavse Smil, der paa samme
Tid var et Minde og et Løfte; fra dette Sted stængte de
Verden ude for at tale om Fortiden, i hvis mindste Min-
der de svælgede med alle Forelskedes Glæde, der gen-
nem Minder fra den første, frygtende og tvivlende For-
elskelses Tid vil trylle den første Hengivelse tilbage ved
hver Time paa Dagen at gøre Mindet om den første
Hjertebanken til Indledning for deres fornyede Kær-
lighed.
Han talte om den første Gang, hun hilste paa ham i
Kirken. Hun havde smilet saa besynderligt.
Om hun da allerede den Gang var begyndt at elske
ham?
Hun svarede ikke, men hun smilede paany og kys-
sede ham. Det første, han havde set, var hendes Nakke
— han saa den skinne bag den sorte Pibekrave. Og det
første, hun havde set hos ham, var hans Øjne. Hun
havde tænkt, det var besynderligt at sætte trediveaarige
Øjne ind i et sekstenaarigt Ansigt. . . . Saa havde hun
forresten lét af hans Gang.
Saaledes dvælede de ved de tusind Minder fra For-
elskelsens første Dage.
Han var en Dag gaaet bag ved hende ud af Kirken
og var blevet ved at følge et Skridt bagefter. Det havde
været hende ubehageligt, hun havde kunnet mærke
hans Blik hvile paa sig. Hvad havde han tænkt paa den
Gang?
Han huskede det ikke.
Men hun saa paa ham og sagde : „Man glemmer aldrig
saadan noget — sig mig det."
Han gav sig til at le, og Latteren smittede. De lo
begge en Stund, indtil Latteren blev til stumme Smil, og
han bøjede sig over imod hende.
Og hun rødmede og holdt ham for Munden, mens han
hviskede til hende, halvt liggende i hendes Skød.
Til andre Tider læste de højt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
