- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
142

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 142
En Dag havde de faaet fat i „Tartuffe". William og
Kamilla havde været oppe at skændes om, hvordan Tar-
tuffe skulde spilles, og nu skulde Striden afgøres ved,
at han læste Komedien højt.
William læste kun Optrinene med Elmire.
Og Luften i dette Rum, Minderne, der befolkede det,
Stemmerne, der talte til ham om alle Nydelserne i denne
duftsvangre Hytte — alt farvede denne elskovssyge
Hykler, saa Billedet blev berusende for Kamilla, som
hørte en vidunderlig Elskovshymne i Digterens Ord.
Han tav og lukkede Bogen. Hun tog Hænderne op
for Øjnene for at holde Billedet fast.
Saa løsnede hun Hænderne bort fra Øjnene, og mens
hun tog Bogen og studerede Guldsnirklerne paa dens
Ryg, sagde hun simpelt
:
„Hvorfor vil Du ikke være Skuespiller?"
Han rørte sig ikke, han saa kun stift paa hende, saa
rødmede han.
Hun gav sig til at blade i Bogen, og der blev ikke talt
mere derom. Men Resten af Dagen var de begge ad-
spredte, og næste Morgen rejste Vennerne — Gerson
og William — tilbage til Sorø.
Et Par Dage efter kaldte Rektor øverste Klasse sam-
men efter Skoletidens Ophør. Man ransagede Samvit-
tighederne uden at finde særlig sorte Pletter, og var Kl.
12, da man samledes i Lærerværelset, meget spændt
paa, hvad Rektor kunde have at meddele.
„Det er ikke noget slemt," sagde han, da han kom ind
og med Hænderne foldede over Maven smilende saa fra
den ene til den anden. „I har vel været ængstelige for,
at der skulde være hændet en Ulykke. Hva’, Høg?"
„Nej, det just ikke — men ..."
„Jo, for det er tværtimod" — Rektor talte meget lang-
somt og lod Tommelfingrene velbehageligt glide forbi
hinanden, mens han stak den lidt rødlige Næse ind i
Williams Ansigt — „tværtimod noget meget, sær-
deles glædeligt."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free