Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 158
„Det er om Minderne, jeg vil tale, alt, hvad der igaar
var Nutid, og som nu idag er blevet Fortid for os. Min-
derne om Hjemmet vi forlader, Hjemmet, som saå vore
første Drømme fødes og vore Længsler vaagne til Liv.
Denne stille Sø, som lod os drømme saa smukt i sin Stil-
hed, Skovene om den, som et Bælte, der værner mod
Stormene, Himlen, der spejler sig i den; Minderne om
en lykkelig Tid, da vor Horisont var en Kirke, hvor en
Fortid sover, og en Bøgeskov, fredsommelig som Kir-
ken "
Nogle havde rejst sig; med Glassene i Haanden stim-
lede de sammen i Rummet mellem Bordene ; William
ændrede Tonefaldet lidt og vedblev
:
„Alt dette var til idag vort Liv, og nu er det blevet
Minder, som vi, nu da vi gaar, tager med. Thi Afskeden
er kommen, og er det end sandt, at vi kun skilles fra
alt her med Sorg, saa var det dog nødvendigt at skilles
:
thi her kunde vi ikke blive. Spurv eller Ørn, ud fra
Reden m a a de flyve, naar Vingernes Fjer er vokset,
og ud til en anden Scene maa vi, hvor Horisonten er
større, Himlen mere vid, hvor selv Drømmene kan flyve
højere og hvor Livet, vi drømte, kan blive til et Liv, vi
lever ..."
Der var noget tiltvunget over dette dæmpede ; man
gik paa hel Jord og Jorden gyngede — —
„Men, det tror jeg, derude, hvor vi maa hen, i Li-
vet, som vi ikke kan unddrage os, hvor Scenen er større,
alting rigere, fuldere end her, dér er ogsaa Kampene
smerteligere. Her kom Stormene til os som en Kaste-
vind, der kruser Søen, her hørte vi Larmen som en
Brusen oppe i Stammerne ; men Kastevindene og Stor-
mene og Larmen kom os ikke nær. Men nu skal vi ud
imod Stormen og kæmpe i Larmen, og det véd vi, at
den, som ikke gaar imod Livet, han har dødsdømt sig
selv. Ind i Fremtiden ! Indskrevne i Fremtidens store
Legion, hvis Rækker tyndes og fyldes som de Udøde-
liges Slagorden, indskrevne i de Kæmpendes Kohorte,
der gaar frem, fordi den tror, og selv om den falder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
