Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161 HAABLØSE SLÆGTER
hun kæmpede hovedsagelig mod ham med Latter, fandt
det saa aldeles urimeligt. Men siden saå hun jo, det var
og blev hans Alvor, og hendes Vaaben blev Taarer.
I Begyndelsen var det alt det ydre, Livet, som stødte
hende tilbage, hele Kulissetilværelsen, som hendes Na-
turel saa lidt forstod; hun tænkte paa hensvirede Næt-
ter, paa fordrukne Eksistenser, malede alle de Skræm-
mebilleder, en Kvinde, opdraget og udviklet som hun,
sætter imod denne Stand.
„Hvorfor vil Du dog saadan udstille Dig selv," sagde
hun ofte.
Hun blev bitter; og jo mere hendes Tanker kredsede
om Broderens Fremtid, des mere fortvivlet blev hun.
Hun saå, at denne Tanke var hans Liv, at han ind paa
dette ene satte al den nervøse Anspændelse, som hos
ham erstattede Sundheden, at han kun levede og var
lykkelig i dette Haab. Jo mere hun var sammen med
ham, jo klarere saå hun, at dette Selvbedrag, som hun
kaldte det, var vokset, saa det nu omspændte hele hans
Eksistens, og der kom en Tid, hvor hun bad til, at han
maatte blive Skuespiller, bad, tvang sig til at bede, at
han maatte blive det.
Hendes Frygt for, at William skulde blive Skuespil-
ler, blev efterhaanden, som Samlivet med ham lod hen-
de lære, hvor dybe Rødder den ulyksalige Idé havde
slaaet i hans Liv, til en — med ubevidst Glæde blandet
— Frygt, for at han ikke skulde blive det. Og hun vid-
ste næppe mere at finde sig selv til Rette i alt dette.
Hun var ulykkelig i alle Fald.
Et var vist: hun kunde ikke tro paa ham.
Og saa sagde hun atter og atter: „Hvorfor er det dog
netop det, Du vil?" Og mens hun saå Idéen gnave sig
dybere og dybere fast, blev hun mere og mere betaget
af sin Angst.
„Om Du nu tog fejl," sagde hun.
„Saadan ta’er man ikke fejl," svarede han.
„Du er saa opskruet, William, og man skal ikke gøre
en Leg til Alvor."
H. B. III 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
