Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 162
„Nej, Nina, men det maa være Talent, hvordan skal
vi ellers maale det, hvorpaa skal vi ellers kende det?
Det vilde dog være for uretfærdigt, Jeg forsikrer Dig,
jeg har ikke plejet det, det er kommet, og saa saå jeg,
at hele mit Liv, Moder og Fader og — Ka " han
vilde have sagt Kamilla — „og alting var Indledning til
det, og nu, nu tænker jeg slet ikke andet" . . .
„Men Du kunde tvinge Dig til at tænke det" . . .
„Det kan ikke nytte, Nina. Hvis jeg bliver Skuespil-
ler, bliver jeg maaske til noget, skønt Moder var bryst-
syg og Fader gal
"
„William!"
„Ja, det faar ikke hjælpe, vi kan ligesaa gerne sige
det. Jeg ser Syner om Natten og Du hoster, og det er i
det hele en dejlig Familie . . . men bliver jeg Skuespil-
ler, saa vil jeg kunne tvinge mig selv. Jeg véd det, jeg
kan blive ved med at arbejde og anstrenge mig og ar-
bejde igen, det er mig ligemeget, hvor længe det varer,
inden jeg bliver til noget, om jeg skulde danse i fem
Aar og gøre Gymnastik i ti for at blive det. Men gaar
det galt, er det ikke sandt, hvad jeg føler, saa — nej
jeg kan slet ikke tænke det."
Efter en saadan Samtale var Nina endnu mere ned-
slaaet og endnu mere ængstet end før.
Det var noget hen paa Vinteren. De havde flyttet det
runde Bord hen til Kakkelovnen, og dér sad de nu —
Nina og Sofie — og arbejdede, mens William læste højt.
Det var flere Uger siden, han havde læst for dem, og
han læste godt, Nina hørte det. Da de var færdige med
anden Akt — Komedien var „de Nygifte" — sagde
hun roligt, uden at se op
:
„laften kan jeg lide det."
„Ikke sandt?" fo’r det ud af William. Det var, som
gik der Lys hen over hans Ansigt. Der blev en Pause.
„Det er ikke Forfængelighed," sagde han saa sagte,
„men jeg blev saa glad."
Baade Stykket og Oplæsningen rørte Nina, hun hav-
de Lommetørklædet i Skødet og sad hvert Øjeblik og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
