Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169 HAABLØSE SLÆGTER
Nu tog han Sidespejlet op, rettede sig, stod rank . . .
saå sig selv . . . Nej, Helt kunde han ikke være . . .
hvor den Ryg var krum, altfor krum . . .
Og han slap Spejlet næsten med et Skrig . . .
Saa faldt han sammen foran Konsollen, ramt som af
tusinde Slag, han syntes, han saå ind i et Mørke, hvor
alt var slukket, et koldt, ubeskrivelig dybt Mørke
Saa ubeskrivelig ræd, saa ubeskrivelig træt stirrede han
ind i Svælget, og han syntes, at dér begyndte det for-
færdelige Intet. Han løftede Hovedet og saå ind i Spej-
let, mødte sit eget Ansigt, det var graat, furet, slap-
pet, han skreg og slog sig for Munden for at dæmpe
sit eget Skrig
Begyndte paany, mens Lampen, han havde skruet
højt op for bedre at se, osede paa Konsollen, sin hvile-
løse, jagende Vandring.
Tankerne jog hinanden, hans Hjerne søndersledes,
hans Sind martredes, han vidste ikke, hvorhen han
skulde gaa i denne Prøvelsens Nat. Aladdins Konge-
kaabe faldt ned fra hans Lemmer som Pjalter, og han
kunde ikke holde dem fast . . . Nej, Aladdin var han ikke.
Men havde han ogsaa Ret til at fordre det? Var det
det lykkeligste? Æblet i sin Turban, det var let — men
det var ikke det eneste.
Og han flygtede til Arbejde, d e t maatte jo magte
noget, det maatte jo dog kunne dække der, hvor Mid-
lerne svigtede, dér, hvor hans Evner blev svage. I
Sjæleangst klamrede han sig pludseligt til Arbejdet.
„Chevalieren", „Aladdin", „Olaf" — det kunde han
ikke, men rigtige Mennesker, som ikke var smukke,
som ikke var skønnere end de fleste — som talte om
Livet, simpelt, ligefrem det maatte han kunne
:
han følte jo mere end de fleste, han havde jo lidt mere,
og alt, hvad han havde levet, skulde han kun fortælle
igen.
Aa, Ryggen kunde jo dog blive lige, ligesaa lige som
de flestes, og Stemmen var ligesaa stærk
Han kæmpede, kæmpede Tomme for Tomme, veg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
