Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 168
hele hans Smerte, al hans Sjæls Oprørthed higede imod
hende, den blev til en legemlig Længsel, en Attraa efter
at suge sine Læber mod hendes, aande med hende; ind
til hendes Bryst, at græde, klistre sin Mund mod hen-
des for at dæmpe sine Skrig ved hendes Elskovssuk —
— aa, det at hvile hos en anden, gaa op i en anden,
som troede.
Han var træt, hans Tanker gled atter ud, og han faldt
sammen paa Sofaen og halvdøsede.
Saa var det, Nina raabte, han hørte det først utyde-
ligt, saa naaede hans Navn til Hjernen som en Smerte.
Han rejste sig tungt og gik hen over Gulvet, svarede
hende og gik tilbage.
Men Tankerne var vakte igen, og han begyndte forfra.
Men han var blevet roligere. Han tog det paa en anden
Maade, det var, som han samlede sig, samlede Re-
sterne fra denne Kamp. Han troede endnu, andet kunde
han ikke, tro maatte han; at han havde Talent, det gik
han ud fra. Store Himmel —hvor skulde han ellers staa?
Men for første Gang gav han sig til at maale det,
han vejede sin Styrke og han undersøgte sine Midler.
Han sagde ikke, han vilde være Skuespiller, han spurg-
te sig selv, hvad han da vilde være som Skuespiller og
hvad han kunde naa. Han gik alene, han maatte tage
Byrden alene, men saa maatte han ogsaa prøve sine
Skuldre, selv om han skulde segne.
Han gav sig til at betragte sig selv. Og han løj min-
dre, end man skulde tro. Nu var han én Gang inde paa
Kampen, og i denne Nat, hvor han ikke havde Mod til
at flygte, fik han idetmindste Mod til at veje. Han
tændte Lys, og han betragtede sig selv, sine Træk, sit
Ansigt. Før havde han egentlig kun tænkt paa Stem-
men, nu skulde der tænkes paa alt, og han undersøgte,
prøvede, saa atter og atter i Spejlet
Kom pludselig til at tænke paa en Gang, han stod og
spejlede sig i Sorø, hvor Gerson kom ind og saa det:
„Du skulde spejle din Ryg," havde han sagt Og
han huskede, det var ham ligesom et Stik den Gang . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
