Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171 HAABLØSE SLÆGTER
Han satte sig igen. „Man maa arbejde," sagde han
mekanisk.
Nina saa atter op. Hun kendte ham ikke igen : „Jeg
har gjort Dig ondt," sagde hun.
„Nej," det lød haardt, „det var kun nødvendigt."
Han tog Lyset, stod et Øjeblik med Stagen i Haanden
:
„Nej" — han kæmpede lidt med Graaden.
„God Nat," sagde han henne fra Døren.
Den næste Dag gik han ud til Professoren. Egentlig
var han slet ikke bange. Han havde set Sandheden un-
der Øjnene, syntes han, han havde løftet sin Fremtid
som en Byrde, og nu kunde der ikke staa meget mer
tilbage . . . Han havde faaet Byrden op paa Skulderen
og var paa Marsch — det værste var gjort.
Professoren var i Udlandet, det stod skrevet paa et
Blad Papir, der var klæbet paa Døren. William blev lidt
bleg, men han syntes ikke, det undrede ham. Han sagde
til sig selv, det maaske var det bedste, saa vilde han
gaa til en anden. Til Instruktøren var det rimeligste,
han vidste tilfældig, han var hjemme paa denne Tid.
Der var noget ilsomt ved hans Gang og hele Væsen,
næsten ligesom naar man gaar til Tandlægen og skyn-
der sig, naar man én Gang har bestemt sig.
„Tredie Sal," sagde Portneren.
Han vidste ikke selv, men han syntes, han gik halvt
i Søvne og maatte tage et Tag i sig selv for at vaagne.
Hvad han vilde sige, havde han slet ikke tænkt over, og
læse for ham vilde han ikke, det vidste han. Men tale
med nogen maatte han, derfor var han kommet. Der
hang et Spejl paa Trappegangen paa første Sal — han
saa sig i det og rettede sig, han saa mat ud af Øjnene,
og han lo for at faa mere Glans i dem.
Nedenfor den sidste Afsats standsede han — han
pressede Hænderne ind mod Brystet, han var pludselig
blevet saa stakaandet . . . Saa naaede han i tre Spring op
og ringede.
En Dame lukkede op. Hun saa lidt paa Høg, mens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
