Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 172
hun blev ved at holde Døren paa Klem, ligesom hun
var bange for at lade ham komme ind.
Saa sagde hun noget kort:
„Der er nogen hos Instruktøren."
William tog sit Kort frem. „Jeg kan vente," sagde
han og gav hende det.
Damen tog det, saå paa Kronen og maalte atter Willi-
am. „Vil De vente her," sagde hun og aabnede Døren
til Dagligstuen.
William takkede og gik hen og satte sig ved Bordet,
han var ikke angst, kun sløv. Han vidste, der kunde
ikke hænde noget, som han ikke havde ventet, han var
forberedt, men han syntes pludselig, at det var saa
overflødigt, han var her.
Inde fra den anden Stue hørte han nogle Børn le, Pi-
gen skændte. Han gik hen og saå ind i Bogskabet,
læste paa alle Ryggene, fandt, at Bøgerne var underligt
blandede, gav sig til at gaa op og ned ad Gulvet og talte
Felterne i Gulvtæppet — der var seksten Firkanter
paa langs.
Saa hørte han pludselig Instruktørens Stemme fra
Gangen og fo’r sammen ved Lyden. Han tog sig til
Hovedet og gik henimod Døren. Og pludselig sagde
han til sig selv, at han maatte finde paa et Paaskud,
give en anden Grund, han kunde ikke sige, hvorfor
han var kommen, umuligt, han vilde ikke sige det . . .
Børnene lo inde i Spisestuen, han hørte Instruktørens
Skridt, tog paa Laasen. Han vilde løbe bort. . . .
Han havde kun en Tanke, at han maatte undfly.
Det var jo Vanvid, umuligt endnu kunde han
ikke sige, at han — at han kom for at blive Skuespil-
ler. Og han spurgte sig selv, hvordan han dog kunde
være gaaet herhen efter denne Nat men hvad
skulde han dog — skulde han dog finde paa?
Men saa stod Instruktøren midt i Stuen. William slap
Laasen med et Ryk, gik lidt frem.
Instruktøren havde travlt. „Hr. Høg?" spurgte han
noget højt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>