Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 190
rerne," sagde han, „siden jeg ikke var ganske sikker
paa, om jeg skulde have af højre eller venstre Lomme,
og jeg plejer at ryge gode Cigarer."
„Højre eller venstre Lomme?"
„Ja kære, Etatsraaden har som alle andre Mennesker
to Kjolelommer og femten Cigarer i hver Kjolelomme
— af forskellig Kvalitet."
De gik ud af Porten, ned om Hjørnet. „De skal?"
spurgte Hoff.
„Ned ad Kongens Nytorv til."
„Naa, saa kan vi følges." De gik hver paa sin Flise,
ved Siden af hinanden. Hoff fløjtede og stampede lidt
med Hælene for Kulden.
„Kender De Grevinde Hatzfeldt," spurgte han, da de
havde gaaet lidt, „den høje blonde?"
„Jeg har kun set hende én Gang før," William holdt
inde, „i Hamborg paa en Rejse."
„Naa" — Hoff fløjtede — „det saå ud til, at Grev-
inden interesserede sig for Dem — men det ... vil jo
— ikke sige meget . . . Grevinden interesserer sig i det
hele overordentlig for unge Mennesker."
„Hvor er Greven?"
„Greven? kære, han er død." Hoff studerede Bro-
stenene.
„Død . . . saa hun er Enke, det troede jeg ikke."
„Bedste Hr. Høg, det er hun rigtignok, tilmed vel-
meriteret : Excellencen døde efter tre Fjerdingaars Æg-
teskab. Ser De, det var en ældre Kavaler, meget for-
elsket ..."
„Kender De Grevinden?"
„Jo ..." Han gav sig til at le: „Nej vist ikke, vi blev
jo først præsenteret for hinanden iaften."
De gik lidt, saa sagde Hoff: „Men jeg har hørt meget
om hende ... af en Ven."
William var tung i Hovedet af Sindsbevægelse, og
det anstrengte ham at tale. Han lagde ikke Mærke til, at
Hoff standsede paa Hjørnet under en Gaslygte.
„Her bor jeg," sagde Hoff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>