Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191 HAABLØSE SLÆGTER
—-——-^—^^-^—————
^
William saå sig om. „Allerede, " sagde han, og mest
for at sige noget, inden han bød „Farvel" — han følte,
han havde været uhøflig — spurgte han: „Hvorfor var
det saa naivt at holde den Tale?"
„Gudbevares — det var kun elskværdigt, men De
kunde rigtignok ligesaa godt have sagt Abracadabra!"
„Det forstaar jeg ikke."
„Aa, det kan osse være det samme, det er nemlig
ikke saa lysteligt at forstaa : for at arbejde maa man tro,
jeg mener naturligvis for at arbejde alvorligt, for at tage
fat, begynde. Og for denne Generation gælder det virke-
lig om at tage fat ..."
De var begyndt at gaa op ad Sidegaden. William
fulgte med uden at tænke over det.
„Men er den da virkelig slet ikke begyndt paa at tage
fat ..."
„Jo, paa at snakke. Det vil sige — Praktikerne gør
jeg naturligvis Uret. De ta’r jo fat. Jeg talte paa Ballet
med en af mine Skolekammerater og spurgte — rent af
Vanvare, for jeg vidste skam godt, det var en Dumhed
— om han havde læst „Marie Grubbe", og saa svarede
Idioten mig — det var naturligvis halvvejs en Finte til
mig — at han læste ikke saadanne Bøger, inden han
havde faaet sin Eksamen ."
William lo.
„Le ikke, kære, Manden har jo Ret. Det er hans
Genre, jeg kalder Praktikerne. I deres Universitetstid
læser de seks Timer og forsømmer aldrig Manuduktøren.
Men de overanstrenger sig ikke — Eksamen er jo ikke
det hele, knap det halve. Naar de er tyve Aar, begynder
de paa at danne sig et tilkommende Klientel, og de dyr-
ker roligt en fornuftig Selskabelighed for at lægge Miner
for en tilkommende Kone ..."
„De overdriver ..."
„Aldeles ikke. De Folk har min fulde Beundring. De
vil reussere — det er altid noget."
„Hvad tror de saa paa?"
„Ja, det er Sagen" — han standsede uden for en lav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>