- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
194

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 194
„De kan ikke mene alt, hvad De siger," sagde
William.
„Aa — jo, det meste, og det er allerede galt nok. Men
saa er det ogsaa saadan en dejlig Hvile at omgaas de
Mennesker. Folk, som virkelig føler for En, skaffer En
Scener og Hovedbrud og Ubehageligheder — disse er
skam ligeglade, naar der bare er en Chaiselongue i min
Spisestue, de kan sove paa, naar de er fulde."
Hoff talte roligt, i lidt afbrudte Sætninger, Tonen var
køligt haanende, det hele kunde se ud som en Spøg. Men
paa Williams Sind, der var ophidset af Sindsbevægelser-
ne fra Ballet, gjorde denne Afklædning, netop nu, det
stærkeste Indtryk.
Han var lige fra Samtalen med Margrete gaaet om i
en vis Sløvhed, hvor altfor mange Tanker, altfor mange
Sindsbevægelser arbejdede i den samme Hjerne til, at
han kunde gribe nogen enkelt. Hvad han havde følt,
havde snarest været den vage Smerte, som vi fornem-
mer, naar vi efter en lang Bevidstløshed, i en svær Syg-
dom, vaagner til halv Klarhed, vort Legeme er tungt, vi
aner Slaget, forstaar, at vi lider, men Smerten har saa
at sige ikke taget Form i vor Bevidsthed.
Han havde i hint Øjeblik, da Margrete sagde: „Naar
De ikke vilde være Skuespiller," ligesom følt et Islagen
lægge sig over alle sine Lemmer, han var blevet berørt
af en rent legemligt stivnende Fornemmelse. Saa var
han faldet sammen i Sløvhed.
Nu først vaagnede han.
De havde siddet noget tavse. Hoff havde rejst sig,
han tog en Flakon, hvis Indhold han hældte ned ad sin
Ryg.
„Vi har svage Rygrade i den Hoff’ske Familie," sagde
han, „og den maa muntres."
William hørte det ikke, han var helt optaget af sine
egne Tanker. Hoff gik op og ned ad Gulvet.
Saa sagde William halvt sagte: „Men hvad lever de
da paa?"
„Mener De „Rødderne"?"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free