- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
203

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

203 HAABLØSE SLÆGTER
Noveller, aa, min unge Ven," — Professoren lagde
begge sine Hænder paa Williams Skulder — „det var
den Gang."
„Stykket er af Dumas, Hr. Professor."
„Dumas," Professoren rystede paa Hovedet, „kender
det ikke, min Ven, og jeg har dog spillet syvhundrede
Roller. Naa, er det en stor Rolle?"
„Nej — men den ... han har kun én Scene ..."
Professoren satte Brillerne fastere.
„Én Scene," sagde han.
„Men den er vigtig," stammede William, der begynd-
te at tabe Sikkerheden.
„Den kan man i det mindste ikke debutere i," sagde
Professoren noget tørrere og skubbede sin Stol lidt bort.
„Men — der er vel andre Roller?"
„Jo," William saå ned, han krammede lidt om Stolen
og flyttede Benene, „saa er der „Tartuffe"."
Professoren rettede sig i Sædet og saå igen over Bril-
lerne hen paa William. „Ja — den kender jeg," sagde
han og lod Bagen’ af sin Haand glide hen under sin
Næse.
Der blev en Pause.
William var blussende rød, turde ikke se op. Han
vidste ikke, men han var grebet af en pludselig Angst:
Om Professoren var blevet for gammel?
Og Professoren sad imidlertid med opspilede Øjne og
saå paa dette Menneske paa to og tyve Aar, der vilde
spille „Tartuffe".
„Kan De „Tartuffe"?" spurgte han saa.
„De store Scener," sagde William med Blikket heftet
paa Gulvet. „Dem med Elmire."
„Naa" — Professoren studerede sine Negle — „men
det er en svær Rolle, min unge Ven, og man kan ikke
raade til at debutere i den."
„Jeg har tænkt at debutere i Sannæs."
„Det er sandt, Sannæs — men De sagde jo, De
havde Bogen med. Lad mig saa høre den da."
Professoren fik Bogen, gav sig til at rode paa Kryds

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free