Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 204
og paa tværs efter Scenen med Valborg, skubbede Bril-
lerne, saå op og saå ned.
William havde kun én Tanke, at denne gamle Mand
ikke kunde afgøre hans Skæbne. Den Tanke belejrede
ham : gaa, skyde det op, idetmindste gaa til en anden.
Men pludseligt saå han ind i dette besynderlige graa
Mørke, som siden hin Samtale med Margrete saa ofte
havde været hans Tankers Skræk, og han ligesom satte
sig fastere i Stolen. Han maatte blive.
Professoren havde fundet det. Han læste det hurtigt
igennem, halvhøjt, og hele hans Ansigt forandredes un-
der Læsningen. Det var, ligesom han havde kastet en
Maske, som var han blevet tyve Aar yngre. „Naa, nu
véd jeg det" — han rejste sig, hele hans Figur var
elastisk-bevægelig, „nu har jeg det ..."
William tænkte paa, at man skulde tro, han havde
kastet et Par Krykker. Og i samme Nu sagde han til sig
selv, at nu maatte han, nu gjaldt det. Den Mand, som
gik og lavede Scene paa Gulvet ved at stille Stole op i
en Halvkreds, vilde dog kunne afgøre hans Skæbne,
dog kunne se . .
.
Og pludselig blev han rolig. Han kunde, og nu maatte
han. Professoren var færdig. Dér sad Tilskuerne, dér
var Døren, dér Mellemdørene ; nu skulde han give Re-
plikkerne.
Han satte sig paa Tilskuerpladsen, William stillede sig
op i Baggrundsdøren. „Saa begynder vi," sagde Profes-
soren.
William kom ind og begyndte. Replikkerne er korte,
afbrudte.
„Tal højere," sagde Professoren. „Meget højere, jeg
kan ikke høre Stemmen."
William tog ikke Øjnene bort fra hans Ansigt, han ag-
tede paa hans Mine ; havde han haft tusind Øjne, de
vilde lige skarpt, lige ufravendt have hvilet paa dette
Ansigt.
Han hørte sin egen Stemme, vidste, at han sagde Re-
plikkerne, -som han vilde. Men det var ham, som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
