Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Anden Bog - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 210
„De forstaar jo . . . det er en svær Rolle," sagde han.
William nikkede. Og som om pludselig en Maske
faldt fra hans Ansigt, kom Trækkene og alle Fibre i et
Nu i bævende Bevægelse som et Net af bevægede
Traade :
„Jeg forstaar det," sagde han.
„Og desuden — man overdriver," sagde Professoren.
„Men de næste Replikker skal blive bedre," William
rejste sig, i det første Øjeblik holdt han Armene frem,
som om han var svimmel og vilde søge Støtte. Saa tog
han sig sammen og sagde noget frygtsomt:
„For De vil jo nok høre det næste?. .
."
„Naturligvis," Professoren søgte at dæmpe Tonen
ned, at gøre den mere ligegyldig. „Det var altsaa de
store Replikker naturligvis — de maa jo ogsaa
ligge bedst for Dem ..."
Han skubbede Lænestolen lidt frem. „Dér sidder
altsaa De — jeg her. Nu skal jeg nok spille med —
saa hjælper det."
William satte sig, han holdt Haanden for Panden for
at tvinge sine Tanker, begyndte saa
:
Den Kærlighed, som os til Himlens Skønhed binder,
Er jordisk Kærlighed aldeles ej til Hinder,
Og vore Sanser, i Henrykkelse fortabt,
Tør se den Herlighed, som Herren selv har skabt . . .
Tonen var forandret: Betoningen slog straks Profes-
soren, og han blev under hele Replikken ved at stirre
paa William. Der var i Øjets Udtryk en hed Flamme,
som luede imod ham, i hele Stillingen en anstrengt
Energi, som betog
William bøjede sig frem, hans Stemmes Tilslørethed
snoede sig om den hviskede Replik, en hed, en op-
stemmet Attraa, en gammel Længsel gik sukkende gen-
nem hans Vers. Denne „Tartuffe" havde fastet, hungret
til Døden og tørstet . . . Det var den lange Fastes vilde
Forslugenhed
Scenen var forbi. William havde rejst sig, hans Haar
var vaadt, Læberne bevægede sig i smaa Ryk, og han
aabnede med Møje Kæberne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
