Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Tredie Bog - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 224
Og pludselig brød Taarerne frem og randt stille ned ad
hendes Kinder.
Hun gik hen over Gulvet og satte sig paa Puffen ved
Siden af ham, gav sig til at klappe hans Haar, som hen-
des Taarer vædede. Men han vedblev at sidde der ube-
vægelig. Hun tog om hans Pande; den var hed, hun
kølede den med sit Armbaand, hun klappede hans Kin-
der, lagde sit Hoved ned mod hans Haar . .
.
Men det var, som sank han stadig mere sammen i sin
Ubevægelighed. Og hun blev pludselig angst, som om
hun havde haft Døden mellem Hænderne.
Saa gav hun sig til at hviske til ham, gamle Kæle-
navne, som faldt hende paa Tungen og kom netop nu
Gud véd hvorfra, milde Tilnavne fra deres første Barn-
dom. Hun slyngede sine Arme om ham og vuggede ham
ind til sig som et Barn, mens hun blev ved at kalde ham
ved de gamle Navne . .
.
William rejste sig og forsøgte at tale. „Bliv heller her
inde, William," sagde Nina. „Du kan jo sidde ganske
stille."
„Nej ... jeg ... jeg maa være alene," Ordene lød
som et brudt Ekko, „lidt alene," sagde han. Han vendte
sig og gik hen mod Døren.
Nina rejste sig og tog ham om Hovedet: „Hvor Du
lider." ,
Saa gik der et tomt Smil hen over Williams Ansigt, et
tomt, idiotisk Smil, mens han sagde
:
„Ja, jeg har det ikke saa godt."
Han slog Øjnene op, Blikket var sløvt og slukket. Og
Nina trykkede ham endnu fastere til sig: „Kan Du ikke
græde?"
William rystede paa Hovedet: „Lad mig være alene,"
gentog han, „lidt alene."
Han slæbte sig frem over Spisestuens Gulv og laa-
sede Døren til sit Værelse. Da han vendte sig om, mødte
han i Spejlet over Sofaen sit eget Ansigt, og i nogle
Sekunder stirrede han paa den graablege Slaphed som
paa en fremmed Mands Træk. Men saa skælvede han,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
