- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Tredie Bind /
225

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Tredie Bog - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

225 HAABLØSE SLÆGTER
1 —
og med noget som et hulkende Suk sank han sammen
paa Stolen foran Skrivebordet’.
Hans Tanker begyndte at vaagne.
Men som om de ikke havde Magt til at løfte Neder-
lagets forfærdelige Byrde, den stingende Sjælesmerte,
der dog gennemborede selve Følesløshedens Kval, for-
vildede de sig ved deres Opvaagnen i fjerne og smaa
Erindringer om de ubetydeligste Ting. Tankerne vaag-
nede af Bedøvelsen og flygtede som instinktmæssig for
Slaget og dets Sønderriveise ; de veg ud i Yderpunkterne
af hans Liv, der, hvor de ikke vilde møde det Tilintet-
gørelsens Ansigt, der forstenede dem.
Han mindedes sin første Barndom, han søgte at gen-
kalde sig deres Barnepigers Ansigter . . . Mine kunde han
huske, hun havde væltet et Glas Rødvin ned over hans
Fløjlsbluse og faaet Skænd af Moder, og saa havde hun
knubset William med en Nøgle i Hovedet bagefter.
Men Blusen var helt ødelagt. Han havde kun haft den
ganske kort, men saa blev Knapperne taget af og sat paa
en Overfrakke. Der var Snore helt ned ad, og han fik
et Par Halvstøvler fra København. Det var de første
Halvstøvler, de havde set i Randers. Folk vendte sig paa
Gaden og saa efter ham, naar han gik ud paa Skovbak-
ken med Pigen . . .
Saa huskede han Danseskolen, Harriet, Legene i den
store Gaard; Minderne flokkedes i hans Sind, men han
saa paa dem med et underligt, sløvt Blik, med et halvt
Øje ...
Og pludselig kunde selv disse Tanker forstumme og
stivne, ligesom de Fugle, Slangerne forstener under
deres Blik : Hjerteslaget standser i deres Bryst, og mens
de i et sidste Forsøg paa at undfly slaar med de kraftløse
Vinger, stivner de gispende Væsner under Slangens
stirrende Øjne . . . hjælpeløst og forstenet.
Saaledes forstummede Nødhjælpstankerne foran Bag-
grundsmørket, som Svagheden hidkaldte dem for at
dække . .
.
H. B. III 15

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:23:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/3/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free