Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Tredie Bog - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 228
Synerne og Hallucinationerne og Galskaben, og han var
forbi, færdig —
Som for Manden, det føg sammen om, vilde det kom-
me, og han vilde hverken have Kraft eller Vilje. Thi
forbi var det.
Han stirrede ud i Rummet med tomme Øjne, og navn-
løs Lede tog klamt om ham, mens han sad dér haabløs
og stille og ubevægelig.
Han genoplevede det forfærdelige Øjeblik paa Sce-
nen, Sveden vædede ham under Erindringens Mareridt.
Aa — det idetmindste kunde aldrig komme igen. Som
om han hvert Nu rev et Gipsdække af sit Ansigt, som
koldt og fugtigt bestandig lagde sig over det paany —
saaledes havde han følt det . . .
Denne rædselsfulde Anstrengelse mod det store umu-
lige.
Han havde staaet Ansigt til Ansigt med sin Mangel
paa Evne.
Nu saå han det. Men hvorfor havde han først set
det nu?
Hans Tanker havde jo dog kredset om det. Nat og
Dag kredset om Uformuenhedens Spøgelse, kredset om
Tvivlen og om Angsten.
Alle disse fire Aar — hver Dag havde han frygtet,
som et gispende Gys havde han anet, hvad der nu var
sket . .
.
Hans Tanker gled ud, men langsomt rykkede den
sidste Sandhed ham paa Livet : Svaret. Han havde be-
draget sig selv, bedraget sig — og vidst det. Ude
i Mørket, inderst i sin Sjæls Folder mødte William Høg
sin F e jgh e d.
Fejghed var det, Fejghed, det var Ordet.
Fejg — fejg
!
Da han var hos Instruktøren og hørte hans Stemme
indefra han huskede det, han havde taget i Døren
for at løbe. Han turde ikke, han var fejg, angst for at
prøve, og vilde fly. Men uddybe sin Fejghed, tage fat i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
