Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haabløse Slægter - Tredie Bog - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227 HAABLØSE SLÆGTER
Hvad var det for et Billede, som meldte sig, som ar-
bejdede sig frem, som laa ham paa Tungen?
Den første Dag i Sorø han gik ned ad Gaden, ind
gennem Klosterporten, Vinden føg ... Bladdansen om
Egerødderne i Forfædrenes stolte Allé . .
.
William næsten vred sig under dette Mindes Ild, For-
fædrene, Slægten. Saa var Sagaen sluttet.
Nu faldt hans tomme Drømme om ham som Snefog
om en sløvt blundende Mand, der føler, han begraves,
men han rejser sig ikke, thi Lemmerne vil ikke
bære . .
.
Nej — nej!
Han satte sig igen. Han vilde tvinge sin Tanke.
Han opsøgte sine første Ungdomssorger ; at udmale
dem skaffede ham Lindring. Han skærpede i sit Minde
hin Tids Lidelser, og det var, som han fik Lindring ved
at bore sig ind i disse Erindringer, som smertede og dul-
mede paa samme Tid . .
.
Og paany spurgte han sig selv, hvordan det var mu-
ligt. Havde det da ikke Bund i hans Liv, omsluttede det
da ikke hans hele Eksistens? Hvor var det Minde, der
ikke talte om det, hvor den Erindring, der ikke hviskede
om det? Hvor?
Og mer end det : han havde arbejdet for det.
Hvor han saa, havde han set Ligegyldighed eller Elen-
dighed; de arbejdede ikke og de vilde leve ... Og han
selv havde været som de andre, sløv, gledet ud i Drøm-
merier uden Indhold, energiløs som de andre. Men da
saa det var kommet, saa var han blevet stærk. Stærk?
nej, ikke det — men han havde kæmpet, stridt for at
blive det, villet være det ...
Disse forfærdelige Nætter, naar han var hallucineret,
naar det raabte om ham med hundrede Stemmer, naar
lange Hænder sled i ham, Rotter løb over hans Seng og
hen over hans Ansigt
Ja — han havde kæmpet. Og han havde sejret, han
havde tvunget sig selv til at være rask. Nu, nu var det
forbi — nu vidste han det, nu vilde det komme, baade
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
